Tommys kamera sidder på Horsch nye gigantiske radranser – og et hav af landbrugsmaskiner

Kameraet Culti Cam ejes og sælges af Claas. Men bag teknologien står en dansk udvikling, som har AgroIntellis udviklingschef Tommy Madsen i en af hovedrollerne.

En af 2019’s store nyheder på teknikfronten er bl.a. en gigantisk radrenser fra Horsch, der med præcisionsteknologi kan minimere brugen af sprøjter i marken.

Går man længere ind i teknikken, så kan man se, at Horsch ikke selv har udviklet kamera-teknikken. Afsenderen er Claas og kameraet hedder Multi Cam. Men det er faktisk ikke Claas’s team af ingeniører, der oprindeligt har siddet og udviklet teknikken i Harsewinkel i midten af Tyskland.  

Den er pæredansk, har sit ophav på de danske universiteter og forfinet i en mindre virksomhed ved en lille landevej udenfor Nivå i Nordsjælland.

Her ligger virksomheden Claas E-Systems, der tidligere hed Eco-Dan og siden blev købt op af Claas.

Her arbejdede Tommy Madsen som udviklingschef, først for Eco-Dan og siden for Claas, inden karrieren førte ham videre til virksomheden Ag Junction som ledende ingeniør i Silicon Valley og USA – og siden hjem til Danmark og et job som udviklingschef hos AgroIntelli, der er mest kendt for sit arbejde med at udvikle og sælge landbrugsrobotten Robotti.

At Culti-Cam i dag bruges på Claas egne maskiner og en lang række andre maskiner glæder landmandssønnen, som altid har været optaget af udvikling af maskiner og i øvrigt afsluttede sit studie på DTU med en selvkørende landbrugsrobot.  

»Det er da ret fedt, at man kan se, at det bliver anvendt. Og når man har arbejdet med at udvikle maskiner mod et landbrug med mindre kemi, er det også dejligt at se«, siger Tommy Madsen.

Ifølge salgsmaterialet fra Claas betyder kameraets 3D-teknologi, at harver og radrensere kan køre helt tæt på planterne i marken og øger kapaciteten med op til 25 pct., fordi teknikken betyder, at landmanden kan køre noget hurtigere med sine redskaber.

Se et udvalg af maskiner med det danske kamera:

Horsch Transformer

Landbrugsrobot fra franske Carre

Radrenser fra Einböch

Specialharver fra Hatzenbichler

 

Såmaskine fra svenske Gothia

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.