Sponsoreret af Zoetis

Er virus bare virus? Nej, virus er forskellige, og det kan udfordre vores vacciner.

Coronavirus har nu hærget i verden i 20 måneder. Fra Covid-19 første gang blev påvist i Kina, har virus spredt sig over hele kloden og er blevet til en global epidemi, en pandemi. På mirakuløs kort tid har vi fået udviklet en række vacciner mod sygdommen. Nogle har vist sig at være mere sikre og bedre dækkende end andre. I samme korte periode har vi lært, at virus muterer, og at Covid-19 ikke bare er Covid-19.

Coronavirus har nu hærget i verden i 20 måneder. Fra Covid-19 første gang blev påvist i Kina, har virus spredt sig over hele kloden og er blevet til en global epidemi, en pandemi. På mirakuløs kort tid har vi fået udviklet en række vacciner mod sygdommen. Nogle har vist sig at være mere sikre og bedre dækkende end andre. I samme korte periode har vi lært, at virus muterer, og at Covid-19 ikke bare er Covid-19.  Nye varianter som den engelske, den sydafrikanske og senest delta-varianten er kommet til på kort tid og har skabt frygt for, at vores nyudviklede vacciner alligevel ikke vil dække tilstrækkeligt og give den ønskede kontrol med sygdommen.

I danske svinebesætninger bruges der store summer på at vaccinere mod virussygdomme som f.eks. PCV2. Man må spørge sig selv, om ikke også virus i vores besætninger muterer og skaber nye varianter? For hvis de gør, er der jo også her en risiko for, at vores vacciner bliver udfordrede og ikke giver den ønskede beskyttelse.

Til trods for at PCV2 virus kun har været kendt i 2 årtier, har virus vist sig at være eminent til at sikre sin egen overlevelse ved at mutere til nye varianter. Fra det oprindelige PCV2-virus, som er døbt PCV2a, er der nu i alt beskrevet 8 forskellige varianter af PCV2 (a, b, c, d, e, f, g, h). En hurtig udvikling, som bl.a. kan tilskrives, at PCV2-virus har en god evne til at udføre en speciel mutation, der hedder en ´rekombination’. 

SEGES har i Erfaring nr. 1906 fra 2019 undersøgt forekomsten af PCV2-varianter i Danmark. Undersøgelsen viste, at der i årene 2014-2016 udelukkende blev påvist PCV2b. Fra 2017 kom den nye variant PCV2d til (se fig. 1.). Bortset fra et enkelt fund i 2018 påviste man slet ikke den oprindelige variant PCV2a, som ellers er den variant, hovedparten af vores PCV2-vacciner er baseret på.

sponsoreret Zoetis

Det samme billede ses i resten af verden. Der er sket et skifte fra PCV2a over PCV2b til PCV2d, som nu er den dominerende variant (kilde: Franzo, G., & Segalés,J 2018), og den evolutionære udvikling viser, at den nye variant, PCV2d, er tættere beslægtet med PCV2b end med PCV2a (fig. 2).

sponsoreret Zoetis

Fig 2. Udviklingen fra PCV2a over PCV2b til PCV2d. Xiao et al.2015. Journal of General Virology (2015), 96, 1830–1841

Hvor langt skal virus flytte sig væk fra de oprindelige stammer, før vi ikke længere har effekt af vores vacciner? Det spørgsmål kan ikke umiddelbart besvares. Det kan kun grisene fortælle os i takt med, at de udvikler symptomer på de sygdomme, som vi vaccinerer imod. Men inden vi ser kliniske symptomer, har vi mistet kroner og ører som følge af fald i daglig tilvækst og stigende foderforbrug til sygdommen, der ulmer under overfladen.

PCV2 er netop en sygdom, der beskrives som subklinisk, altså en sygdom, der ulmer under overfladen, svækker grisen og koster på produktiviteten. Hvordan måler vi, om vi har 100 % kontrol med en sådan sygdom? Det korte svar er, at det gør vi ikke!

Debatten om Corona-vacciner har medført, at de fleste mennesker hellere vil have en vaccine, der beskytter i 95 % af tilfældene end én, der kun beskytter i 60 % af tilfældene, og ville foretrække en vaccine baseret på delta-varianten, hvis det var muligt at vælge frit på alle hylder. Det samme gør sig vel gældende for vacciner til grise? 

I lægemiddelindustrien bruges vi store ressourcer på diagnostiske projekter, der skal skabe viden om virus-typerne i specifikke svinebesætninger, og der samarbejdes med universiteter om større nationale screeninger, der kan overvåge og kortlægge udviklingen af nye virusvarianter. Over tid opnås der dermed en meget stor viden om, hvilke virus-varianter der er de dominerede, og hvilke der absolut ikke er.

Denne viden bruges til forskning og vaccineudvikling. Men den deles også løbende med de praktiserende dyrlæger. Dyrlægen kan så vælge at lade kendskabet til virus-varianter være en del af beslutningsgrundlaget, når han eller hun skal vælge hvilken vaccine, der vil dække bedst i den enkelte besætning. For virus er ikke bare virus. De er forskellige.

Kilder:

  1. Kristensen et al. 2019 Forekomst af PCV2-typer i Danmark. Seges erfaring nr 1906.
  2. Franzo, G., & Segalés, J. Porcine circovirus 2 (PCV-2) genotype update and proposal of a new genotyping methodology. PloS One 2018, 13 (12).
  3. Xiao et al 2015 Global molecular genetic analysis of porcine circovirus type 2 (PCV2) sequences confirms the presence of four main PCV2 genotypes and reveals a rapid increase of PCV2d. Journal of General Virology (2015), 96, 1830–1841

Emneord sponsoreret, Zoetis, Covid-19, vaccination, vaccine effekt

Sponsoreret af Zoetis

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.