Vaccination mod PPV beskytter fostre - men ikke gylte og søer

PPV eller smitsom fosterdød er en virussygdom, der smitter uhyre let fra so til grise. I en periode på 3 til 6 måneder efter fødsel er smågrisene beskyttet mod smitte af antistoffer fra deres so. Men på et senere tidspunkt bliver de alle smittet med virus. Det fremkalder bare ikke synlige symptomer hos dyret selv, og smitten sker uanset om de er vaccineret eller ej.

Sker smitten med PPV på et tidspunkt i gyltens eller soens drægtighed, så kan der sker noget. Smitte først i drægtigheden resulterer i uregelmæssige omløbere og tomme søer. Sker smitten fra dag 35 og indtil dag 70 opleves små kuld og sorte (mumificerede) grise i varierende størrelser. En senere infektion resulterer i svækkede grise. Men ved den sene smitte udvikler fostrene antistoffer, der til en vis grad beskytter grisene mod død.

Efter en infektion med PPV, og uafhængig af drægtighed, opnår dyret antageligt en livslang beskyttelse mod det vilde virus selv. Men smittes dyret med en anden variant af samme virus, så er det kun fostrene i den drægtige bør, der beskyttes. Den naturlige smitte resulterer også i en markant forhøjelse af antistoffer i dyrets blod.

Vaccination mod PPV beskytter fostre

PPV er et virus, og her hjælper ingen antibiotika. Kun vaccination kan forebygge smitsom fosterdød. I Danmark er der ind til flere muligheder for at vaccinere mod PPV. Vaccinerne har det til fælles, at der er tale om inaktiverede (dræbte) vacciner, der består af hele opformerede PPV virus. Vaccinerne kan så være rene eller  kombineret med aktive stoffer mod f.eks. Rødsyge eller Leptospirose. I almindelighed skal polte vaccineres to gange før første løbning, sådan at gyltenes fostre er beskyttet frem til faring. Søer revaccineres før løbning til de følgende drægtigheder.

Alle vaccinerne er baseret på PPV fundet for 30 – 40 år siden, og har ydet god beskyttelse mod fosterdød lige siden. Derfor har forskerene i mange år ikke bekymret sig om udviklingen i biologien omkring PPV. Men med nyere undersøgelsesmetoder er der dog sket lidt i de senere år. PPV er tilsyneladende ikke helt så genetisk stabil som tidligere antaget, men alligevel er der ikke sket udvikling af nye serotyper. I dag kan virus arvemasse kategoriseres i 7 grupper fra A til G. Tidligere var gruppe A den dominerende, men i dag er det gruppe D.

Udviklingen i virus arvemasse har tilsyneladende ikke resulteret i manglende effekt af dagens vacciner. Forsøg har tydeligt bevist, at vaccination beskytter mod de fremherskende stammer af PPV gruppe D. Beskyttelse skal i dag som tidligere forstås som immunitet mod infektion af fostre og ikke som beskyttelse af svin generelt. Selv en eksperimentel vaccine baseret på selvsamme virus, som bruges som smittekilde, beskytter ikke bedre end de gamle vacciner.