Kvægstalde udlejes til sharemilkere

Via hjemmesiden forpagter.dk tilbyder kvægbrugere at udleje stalde til mælkeproduktion.

Går du med en drøm om at etablere dig som mælkeproducent, er det måske værd at kigge på den nye hjemmeside forpagter.dk.

Her er der i øjeblikket to kvægstalde, som kan lejes til mælkeproduktion. Staldenes ejere tilbyder at aftage husdyrgødning og levere foder, og derfor skal forpagteren kun afse kapital til at købe besætning og diverse maskiner.

Modellen minder om sharemilking, som især er udbredt i New Zealand, og som kun er i sin spæde opstart i Danmark.

Staldene er placeret i Nordjylland og på Sjælland og kan hver især rumme flere end 200 køer.

FIND DIN EGEN STALD

Som bruger har du også mulighed for at indrykke en annonce, hvis du ønsker at leje en kvægstald. Det samme gælder, hvis du ønsker at bortforpagte eller forpagte andre typer af stalde eller jord.

Således leder en midtjysk landmand i øjeblikket også efter kvier til sit kviehotel.

Læs mere om kvæg i LandbrugsAvisen, der udkommer fredag 26. august. Læs som e-avis her. Tegn et abonnement på LandbrugsAvisen og få en fem ugers gratis prøveperiode.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.