Tyske privatmejerier annullerer leverandørkontrakter

Overskud af mælk får mejerier til at opsige mælkeleverandører.

Som en reaktion på det aktuelle overskud af mælk er private mejeriselskaber i Tyskland begyndt at annullere kontrakter med mælkeleverandørgrupper. Det skriver Udenlandske Mejerinoter fra L&F.

MEG Krumbach i Bayern har mistet en kontrakt på levering af 11,5 mio. kg mælk til Edelweiss Mejeri – opsigelsen har effekt pr. årets udgang.

Edelweiss begrunder beslutningen med, at mælkeudbuddet er steget med seks pct. de seneste par måneder, og at markedssituationen er værre end nogensinde.

Også i Storbritannien har mejerier opsagt leverandører af mælk. Således har Arla opsagt en række mælkeproducenter, der ikke er andelshavere, men leverer på kontrakt.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.