Storlandbrug høster vinterbyg for første gang i flere år
På Øland-Attrup ved Brovst i Nordjylland er vinterbyg høsten i fuld sving.

For første gang i mange år er de på Øland-Attrup i gang med at høste vinterbyg.

"Det er første gang i mange år, at vi har vinterbyg. Det har vi ikke haft meget længe" siger Dennis Nielsen, som er ansat som medhjælper på gården.

Han fortæller, at grunden til, at man valgte at så vinterbyg igen, var for at kunne komme tidligere igang med at høste, og dermed også tidligere igang med at så igen.  

"Vi regnede nu ikke med at skulle høste så tidligt , men det er jo nu det er modent" forklarer han til LandbrugsAvisen.dk 

Siden søndag har tre af Øland-Attrups seks mejetærskere været igang med at høste de omkring 330 hektar vinterbyg.

"Indtil videre ser det fint ud. Vi har høstet omkring 75 hektar, og alt er forløbet som det skulle.  Vi forventer et gennemsnitligt udbytte og vandprocenten er mellem 14 og 17, så vi er tilfredse," lyder det fra Dennis Nielsen, der samtidig fortæller, at der bliver høstet med en Claas Lexion 560, 570 og 600. 

Vinterbyggen bliver kørt til den lokale foderstof og bliver brugt til foder. 

Øland-Attrup har omkring 3000 hektar og ud over vinterbyg er der sået hvede, havre, rug, raps og hestebønner. Den næste afgrøde de forventer at kunne gå igang med er rug eller raps, men der går nok lige tre uger endnu. 

Mere om dette tema

Her kan du se indsendte billeder og læse artikler i forbindelse med LandbrugsAvisen og Gjensidiges årlige konkurrence "Skyd høsten". 

Læs mere om konkurrencen her eller deltag med dine egne billeder her

Med billedet deltager Dennis Nielsen i konkurrencen Skyd høsten bedst. 

Skyd Høsten er et samarbejde med Gjensidige. Tjek din høstsikkerhed og vær med i lodtrækingen om en super sej DJI Phantom 3 Advanced drone til en værdi af 6000 kr: www.gjensidige.dk/landbrugsliv

Faktaboks

Skyd høsten først

Vær den første til at indsende billedet af en høstede afgrøde. Der er præmie til det først indsendte billede af høsten i hver af de følgende 11 afgrøder:

  • Allerede høstet: Engrapgræs, rødsvingel og vinterbyg
  • Mangler høst: Alm. rajgræs, vinterraps, hvidkløver, vinterhvede, vårbyg, triticale, rug og havre.

Alle vindere får et gavekort til Restaurant Flammen på 800 kr.

Skyd høsten bedst

Send dit mest skæve, underfundige, flotte, hyggelige eller stemningsfyldte billede ind.

Hver uge kåres en ugevinder, der vinder en skyd-høsten-lagkage. Alle disse billeder deltager i konkurrencen om hovedpræmien, der er en høstfest til en værdi af 25.000 kr. 

Blandt alle indsendere af henholdsvis fotos af frugt og grønt samt alle yderligere trækkes lod om to iPad mini til værdi 2.999 kr.

Skyd bedste høstvideo

Indsend din høstvideo og vind en iPhone SE, værdi 3.699 kr.

Du kan deltage i alle konkurrencerne her.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.