Sådan styrer du slætgræsset
Værktøj baseret på klimanormaler kan hjælpe til at ramme den ønskede foderkvalitet i græsensilagen.

Det er velkendt, at der kan være enorme variationer i for­døjelighed og øvrige kvali­tetsparametre for de enkelte slæt græs over en sæson. 

Variationerne er så vel­kendte, at mælkeproducen­ter ofte kompenserer for dem nærmest pr. automatik med ’lagkager’ eller deciderede kvieslæt. Nu skal et nyt digi­talt værktøj gøre det nemmere at ramme den ønskede foder­kvalitet ved at styre slætstra­tegien. 

Det sker ved hjælp af kli­manormaler for givne lokali­teter i perioden 1960-1990 for lysindstråling og temperatur. De er begge ikke blot helt af­gørende for græsproduktionen og foderkvaliteten, men kan forudsiges i bestemte sammenhænge og forløb.

Lysindstrålingen og temperaturen har to vidt forskellige forløb, som styrer produktion og kvalitet i græsset.
Mens lysindstrålingen topper i sidste halvdel af juni og generelt påvirker væksten positivt i både foråret og sommeren, ser det anderledes ud med temperaturen. Her er væksteffekten størst i foråret og mindre i sommerperioden dog mest på græs og mindre på kløver.

Samtidig påvirkes især fordøjeligheden af varme samt udviklingstrin, idet andelen af cellevægge stiger og lignifi ceringen øges. Derfor kan tidspunktet for især andet slæt have stor betydning for den samlede kvalitet af årets slæt.

Mangler dit slætgræs kalium og svovl? Kvæg 7. marts · 08:58

Eventuelle tørkeperioders konsekvenser kan værktøjet desværre ikke håndtere, da de ikke kan modelleres, men der kan justeres for udbytteniveau og kløverandel.

Konsekvensvurdering

I værktøjet vælger du som mælkeproducent, hvilken græsblanding du arbejder med (blanding 22/35 eller blanding 45), slætantal (fire eller fem) samt slætstrategi. Her kan du enten vælge mellem nogle forudbestemte eller lave din egen. Derudover kan du justere udbytteniveau og kløverandel.

Derudfra får du så bud på udbytte i kg tørstof pr. hektar, FK org. stof og råprotein ud fra strategi og klimanormal.
Dermed kan konsekvenserne af en række forskellige slætstrategier foldes ud og nærstuderes, inden den mest optimale besluttes.

»Værktøjet bygger som nævnt på klimanormalen, og vi ved jo godt, at virkeligheden altid bliver anderledes. Derfor bliver der mulighed for at justere slætstrategien efter første, andet og tredje slæt ud fra de resultater, der er opnået i de enkelte slæt,« understreger seniorforsker Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet.

Artiklen blev bragt første gang i magasinet Kvæg, februar 2016

 

Faktaboks

Klar til april:

  • Det nye værktøj blev præsenteret af seniorforsker Karen Søegaard, Institut for Agroøkologi på Aarhus Universitet, på Plantekongressen 2016.
  • Værktøjet er digitalt ligesom de øvrige slæt- og græsværktøjer og var klar til brug 1. april 2016.
  • Strategien vil kunne tilpasses efter første, andet og tredje slæt ud fra de opnåede resultater.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.