Ægproducent og mange andre naboer er bekymrede for, hvad der vil ske, hvis Nordic Waste får lov til uhindret at arbejde på deres grunde.
Miljøkatastrofen med forurenet jord ved virksomheden Nordic Waste i Randers får nu konsekvenser for ægproducent og flere andre naboer til virksomheden.
Miljøstyrelsen tvinger omkring 200 af virksomhedens naboer til inden onsdag klokken 16 at sige enten "ja" eller "nej" til, om Nordic Waste kan få adgang til deres private ejendomme.
Det kom frem på et borgermøde tirsdag aften, hvor blandt andet Randers Kommunes borgmester, Torben Hansen, og kommunaldirektøren Jesper Kaas Schmidt deltog.
Randers Kommune havde indkaldt til borgermøde for borgerne i landsbyen Ølst, som er nærmeste naboer til det enorme jordskred.
Der mødte dog også en lang række andre bekymrede borgere op, især fra de nærliggende byer som Askildrup, Hinge og Trustrup.
Ønsket fra Miljøstyrelsen var en af de ting, der skabte stor bekymring fra borgerne til gårsdagens borgermøde i Brusgård tæt på Ølst.
Niels Riis er én af de naboer til Nordic Waste, der tirsdag var til borgermødet.
Han dyrker økologiske æg på sin virksomhed i Hinge, og ægproducenten fik tirsdag beskeden om, at Nordic Waste – potentielt – kan få mulighed for at overtage kontrollen med ejendommen.
- Så får de lov til at gøre hvad som helst. Det kan blive nødvendigt, at de skal råde totalt over min ejendom.
- Jeg driver jo altså også en virksomhed, og nu skal jeg så lade en utroværdig virksomhed arbejde på min grund. Det vil jeg simpelthen ikke acceptere, siger Niels Riis til TV2 Østjylland.
Ægproducenten er bekymret over, at den private ejendomsret reelt er sat ud af spil.
Han frygter, hvad der kan ske, når Nordic Waste som privat virksomhed kan få lov til at arbejde på grunden uden hans indflydelse.
- De har lov til at gøre hvad som helst. De kan reelt rive mine bygninger ned og grave, hvor de vil. Jeg føler mig tvunget til at overlade det hele til dem, siger Niels Riis.
TV2 Østjylland har delt hans påbud, og heri står der blandt andet, at grundejeren skal tåle, at Nordic Waste udfører forebyggende foranstaltninger ved eksempelvis at grave og køre på ejendommen.
Virksomhedsejeren så hellere, at det var i samarbejde med Miljøstyrelsen, at han overgav sin grund og ejendom til Nordic Waste.
- Jeg stoler ikke på Nordic Waste, men hjælper gerne med at lade nogen komme ind på min jord i den her ekstraordinære situation. Jeg mangler bare information og en dialog, siger Niels Riis.
Niels Riis og de andre borgere har indtil kl. 16 i dag til at melde deres holdninger til tålepåbuddet tilbage til Miljøstyrelsen.
Han ønsker ikke bare at acceptere det.
- Men jeg har nok ikke noget valg, jeg føler mig tvunget til at tillade dem at arbejde på min grund. Det virker ikke til at nytte noget at være imod, siger Niels Riis.
TV2 Østjylland arbejder på en kommentar fra Miljøstyrelsen til naboens bekymringer.
Kan blive dækket af forurenet jord
Landsbyen Ølst risikerer at blive dækket af forurenet jord, hvis der ikke bliver handlet i Nordic Waste-sagen.
Det er konklusionen i en rapport, som ingeniørfirmaet COWI har udarbejdet, og som blev offentliggjort tirsdag.
Den forurenede jord risikerer at skride og dække Ølst med jord cirka fem meter over terræn, står der i rapporten.
- Rapporten fortæller alvorligheden af situationen, der først handlede om at redde Alling Å, men på den længere bane også handler om, at vi skal holde jorden tilbage fra Ølst by, siger Torben Hansen, der er borgmester i Randers Kommune.
Forurenet jordskrev i december
Jordskreddet finder sted på Nordic Wastes grund, som gennem en årrække har haft tilladelse til at håndtere lettere forurenet jord af klasse 1 og 2. De har enten opbevaret den i sin lergrav eller har renset den på grunden.
I begyndelsen af december 2023 kom der skred i store jordmasser på arealet, hvilket resulterede i, at jorden flød med stor hastighed ud mod Alling Å og landevejen mellem Aarhus og Randers.
Nordic Waste påtog sig i første omgang opgaven med at stoppe jordskredet, men Randers Kommune har siden den 19. december stået med problemerne.
Her smed Nordic Waste nemlig håndklædet i ringet og forlod området.
Arbejdet for at forhindre en miljøkatastrofe tæller blandt andet etablering af rørledninger, som pumper vand fra Alling Å samt bortkørsel af den jord, der har været i skred.
Pumpeløsningen for Alling Å skal sikre, at forurenet vand fra jorddepotet ikke bliver blandet med det rene vand i Alling Å.
Ifølge ingeniørrapporten kan op imod tre millioner kubikmeter fyldjord være i bevægelse ved Nordic Waste.
COWI har udarbejdet en plan med en række tiltag, som skal forhindre miljøkatastrofen.
Aktiviteterne forventes at vare ét til to år, men vil dog være meget afhængig af vejret dette forår og sommer.
For hvis det bliver en våd sommer som sidste år, kan perioden let blive forøget til mellem to og fem år, lyder det i rapporten.
Udgifterne til at fjerne og deponere de op imod tre millioner kubikmeter jord kan blive en særdeles dyr omgang.
COWI anslår, at regningen kan ende på hele 2,2 milliarder kroner.
Penge fra Folketinget
Folketinget besluttede tirsdag at afsætte 205 millioner kroner til at afværge de miljømæssige konsekvenser ved jordskredet i Randers.
Pengene fra Folketinget skal ses som en garanti, hvis ikke virksomheden Nordic Waste stiller med økonomisk sikkerhed.
Det har den fået påbud om at komme. Også Nordic Waste skal inden klokken 16 svare på, om den vil påtage sig opgaven med at forhindre jordskreddets hærgen igen, og om man vil stille med den økonomiske garanti.
Det er Danmarks sjetterigeste mand, Torben Østergaard-Nielsen, med en formue på mere end 40 milliarder kroner, der ejer Nordic Waste.
TV2 Østjylland har gentagne gange forsøgt at få kontakt med rigmanden, men indtil videre uden held.
