Naturmetoden er både bedst og billigst ved etablering af afgrøder, mener sagkyndige i pløjefri dyrkning.
"En to-tre år gammel frøgræsmark, der er nedvisnet, er et fint udgangspunkt for at igangsætte no-till-dyrkning.
Når der ikke sker nogen jordbearbejdning af den nedvisnede grønsvær, får vi et perfekt såbed, der kan tilsås direkte. Det kan for eksempel ske med en skiveskærsåmaskine med hævet harvesektion, " siger jordbrugsforsker Wolfgang G. Sturny fra Swiss No-Till, der er søsterorganisation til danske FRDK.
"Jeg kender flere landmænd, der med succes er gået i gang med no-till-dyrkning ved at starte på en nedvisnet græsmark.
"Græs, herunder frøgræs, skaber helt naturligt et godt udgangspunkt for no-till-dyrkning, hvor der ikke sker nogen jordbearbejdning hverken før eller efter den direkte såning," siger Wolfgang G. Sturny.
"Når du omlægger en grønsvær ved at pløje, tromle og harve, svarer det til at nedrive et hus. Etablering af en ny afgrøde på pløjet, tromlet og harvet jord svarer til at genopbygge huset. Det er selvfølgelig en rigtig dårlig og uøkonomisk fremgangsmåde. Men det er, hvad der sker set fra en biologisk synsvinkel," siger Wolfgang G. Sturny.
Pløjning er pænhed
Han betegner pløjning som en tradition eller udtryk for en pænheds-kultur:
"En dyrkningssæson skal pr. tradition afsluttes med en nydelig pløjning, der betragtes som en slags oprydning. Pæne pløjemarker er fra gammel tid et udtryk for, at landmanden er dygtig og har god orden. Men set fra en biologisk synsvinkel er den nøgne og pæne pløjejord i virkeligheden et dårligt udgangspunkt for næste afgrøde," siger han.
"Wolfgang G. Sturny og hans kolleger i ECAF betragter enhver form for mekanisk bearbejdning i dybden som en dårlig idé.
"Dybdekultivering i 25-30 cm dybde bygger på en misforståelse. Man skal ikke bruge dieselbrændstof og tunge harver til at løsne jorden i dybden. Det giver risiko for strukturskader og pakning," siger Wolfgang G. Sturny.
"Den biologiske aktivitet, herunder ikke mindst regnormene, kan meget bedre og meget billigere løsne jorden i dybden. Det er naturmetoden, der er den eneste rigtige metode," siger han.
Finland er godt med
Som jordbrugsforsker har han gennem en årrække nøje fulgt den europæiske og globale udvikling på området CA-dyrkning, der er en fælles betegnelse for metoder til pløjefri dyrkning, herunder direkte såning.
I Europa er England førende, idet 46 pct. af det dyrkede areal dyrkes pløjefrit. Derefter følger Finland og Spanien.
"Finland er med den største procentvise stigning i no-till-arealet den dygtigste elev i det europæiske klasserum," siger Wolfgang G. Sturny.
"Globalt er det især Argentina og Brasilien, der er førende. Her er no-till-arealet de seneste år steget med raketfart," tilføjer han.
