12 nye rådgivere uddannet til at sænke ko-dødeligheden

12 rådgivere er efteruddannede med et formål: At sænke ko-dødeligheden.

Mere viden og mindre tro.

Det er nogle af nøgleordene i den efteruddannelse, som 12 kvægrådgivere for tiden er ved at gennemgå på Videncenter For Landbrug.

»Først når køerne holder op med at dø, er denne uddannelse en succes,« siger kursusleder, specialdyrlæge Erling Kristensen til KvægNyt.

Baggrunden for uddannelsen er den undersøgelse af kodødeligheden, som han har lavet sammen med dyrlæge Esben Jakobsen. Undersøgelsen viser, at kodødeligheden ikke falder, selvom hensigten er, at den skal gøre det.

"I vores projekt så vi, at der ofte er brug for mere reel viden om årsagen til den forhøjede dødelighed, før der bliver lavet en handlingsplan for indsatsen. Derfor sætter vi fokus på den store forskel, der er i dokumenteret viden, og så den situation, hvor landmand og rådgiver er blevet enige om, hvordan tingene forholder sig. Det sidste betyder ikke nødvendigvis, at det er rigtigt," forklarer Esben Jakobsen.

De to dyrlægers konklusion på undersøgelsen af, hvorfor kodødeligheden ikke falder, var, at det forudsætter væsentlige resurser inden for motivation, faglighed og procesansvar at løse et så komplekst problem som kodødelighed.

Høje krav om en effektiv og rationel drift har sat tempoet væsentligt op i den moderne mælkeproducents liv, viste undersøgelsen. Og kendetegnet for bedrifter med vedvarende høj dødelighed er ofte, at overblikket over bedriften er gået tabt i en fortravlet hverdag.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle

1. JUN 00:00

SF