Jeg deltager ofte i debatter, hvor landbrugsproduktionen og fødevareforbrugets afledte effekter på områder som miljø, natur, klima, ernæring og sundhed bliver diskuteret. Debatten er ofte ekstremt intens og handler tit om balancen mellem på den ene side at skabe gode økonomiske og politiske rammer for et erhverv, der er med til at skabe værditilvækst gennem beskæftigelse og eksport, og så på den anden side sikre, at produktionen sker på en måde, der tager hensyn til miljøet, naturen og velfærd i øvrigt. Inden for den sidste uge har jeg debatteret dette med to meget forskellige grupper, nemlig en gruppe af landbrugsskoleelever og en gruppe mennesker med stærke positive holdninger til økologi og bæredygtighed i relation til mad og gastronomi. To forskellige grupper, der langt hen ad vejen var enige om, at økonomiske analyser ikke kan bruges, når emner som miljø og sundhed diskuteres politisk.
Det er jeg ikke enig i. Institut for Fødevare- og Ressourceøkonomi har en klar målsætning om, at medarbejdernes viden og kompetencer skal bringes i spil for at understøtte og kvalitetssikre de administrative og politiske beslutningsprocesser. Det er vigtigt, at politikerne er klar over, at de valg og de prioriteringer, de foretager, har konsekvenser. En klarhed over de konsekvenser må alt andet lige sikre højere kvalitet af de politiske beslutninger der træffes, samt en højere grad af gennemsigtighed. Den gennemsigtighed kan opnås gennem økonomisk analyse.
Ifølge Den Danske Ordbog defineres økonomi som et »system der regulerer produktion, forbrug og fordeling af varer og tjenesteydelser«. Som en naturlig følge af det må en økonomisk analyse af landbruget nødvendigvis omfatte både produktion og forbrug samt de afledte effekter af de to forhold. Det betyder, at der ud over den direkte økonomiske værdi af landbrugsproduktionen også tages hensyn til produktionens afledte effekter på andre økonomiske sektorer, på arealanvendelsen og på miljø, natur, klima og dyrevelfærd. På forbrugssiden skal der tages hensyn til de afledte effekter på sundhed, ernæring og velfærd generelt. I et samarbejde med natur- og sundhedsvidenskabelige forskere kan produktionen og forbrugets afledte effekter kvantificeres og værdisættes af økonomer, og data kan dermed indgå i samfundsøkonomiske analyser af fordele og omkostninger ved at igangsætte infrastrukturprojekter, indføre reguleringsmekanismer og informationssystemer. Uafhængigt af om man er landbrugsfundamentalist eller miljøfundamentalist, må man have en interesse i, at beslutninger træffes på et så oplyst grundlag som muligt.
