Visti Pedersen har gennem 10 år haft praktikanter fra Havredal Praktiske Landbrugsskole. Det er som i alle andre tilfælde et ansættelsesforhold, som handler om noget for noget. I starten af praktikperioden giver Visti Pedersen mest - i slutningen er det omvendt.
Der ånder fred og ro på gårdspladsen hos Visti Pedersen i Karup. Selv er han ude til et møde. Inde i stalden med malkekøerne går Anders fra Havredal Landbrugsskole alene og klipper køer. I stuehusets køkken er Eva Pedersen ved at tilberede varm chokolade og hjemmebagte boller.
Her er rart og trygt at være. Det menneskelige overskud er allestedsnærværende, og det er tydeligvis også kimen til, at ægteparret igennem 10 har været praktikværter for Havredal Praktiske Landbrugsskole. Ifølge Visti Pedersen bygger værtskabet på et noget-for-noget-princip. Han får noget arbejdskraft, og praktikanten får et sted at være og lære.
Det lyder enkelt, men man behøver ikke være Columbo for at fornemme, at det kræver sin landmand at varetage rollen som praktikvært.
Efter et par opfølgende spørgsmål indrømmer Visti Pedersen da også, at praktikværterne nok skal være gjort af et særligt stof.
"Det kræver lidt mere tålmodighed. Man skal huske, at der er jo en grund til, at praktikanten kommer fra Havredal. Det er mennesker, som har brug for anerkendelse, brug for at vide at de også udfylder en plads. Mange har været ude for mange nederlag, så det er vigtigt at give dem anerkendelse og masser af ros," fortæller han.
Konkrete opgaver
Det, der gives i den retning, kommer så til gengæld tifold igen, forklarer Visti Pedersen.
"De unge er ofte meget loyale og ansvarsbevidste. De føler stolthed over det arbejde, de har færdiggjort. De kan godt lide at vise, hvad de kan," siger han.
Praktikanterne fra Havredal har det bedst med en fast struktur i tilrettelæggelsen af arbejdsopgaverne.
"Vi tilstræber faste rutiner i arbejdet. Anders fejer i laden hver fredag, og mandagen afdækker vi ensilagen. Opgaverne skal være så konkrete som muligt. Hvis jeg mangler et stykke værktøj og vil have Anders til at hente det, skal jeg fortælle, hvor han kan finde det. Hvis jeg ikke selv ved, hvor det er henne, kan jeg jo ikke sige til ham, at han skal hente det," forklarer Visti Pedersen.
Selvom Eva og Visti Pedersen har åbnet deres stald og i begrænset omfang deres hjem for praktikanterne fra Havredal, har de selv trukket en grænse. Det kan godt til tider være hårdt, men det er nødvendigt, fortæller parret.
"Der er nogle af dem, som man godt kunne tænke sig at tage sig mere af. Der er nogen, som stadig ringer og kigger forbi. De skal have det godt, mens de er her, men vi vil ikke have dem tættere på. Så kommer vi ikke ud i en situation, hvor vi er nødt til at støde dem fra os igen," siger Eva Pedersen.
Fremtidens landmænd
Parret tager imod de praktikanter som de bliver tildelt uden at have noget kendskab til dem forinden. Det er ifølge Visti Pedersen også bedst på den måde.
"Jeg vil helst vide så lidt som muligt. Så vi ikke danner os et billede af dem på forhånd. Så kan vi nemt ende med at komme til at fastholde dem i de problemer, som vi egentlig skal hjælpe dem ud af," forklarer han.
Visti Pedersen vurderer, at fremtidens landbrug vil blive mere og mere specialiseret. Det vil også medføre flere rutinemæssige opgaver, og derfor er der ifølge ham også plads til eleverne fra Havredal Praktiske Landbrugsskole samtidig med, at de andre skoler uddanner landmænd, som skal være virksomhedsledere.
"Der er plads til begge typer, de skal supplere hinanden. Fremtidens landmand er mere rummelig. Han skal både være en dygtig forretningsmand, en dygtig landmand, og så skal han være god til personalepleje. En gang var en dygtig landmand en, der kunne alting selv. I dag er en dygtig landmand en der kan koordinere arbejdet," siger Visti Pedersen.
