Nils Hvid Andersen fra Falster imponerede med en paratviden om stort set alt inden for kemi, sprøjtning, miljø og sprøjteteknik.
»En sublim paratviden om ukrudt, sygdomme og skadedyr - ikke kun identifikation af skadegørere på billeder men også hvordan, hvornår og med hvad de bedst kan bekæmpes, de forskellige midlers stærke og svage sider og hvordan resistens forebygges.«
Teknikrådgiver Hans Thostrup fra LMO har kun lovord tilovers for den tredje deltager i konkurrencen om at blive Årets Sprøjtefører, driftsleder Nils Hvid Andersen fra bedriften Luenhøj på Falster, hvis viden virkelig imponerede den erfarne teknikrådgiver. Nils Hvid Andersen har været ansat på Luenhøj i 23 år og er indstillet til konkurrencen af planteavlskonsulent Bent Buchwald fra Dansk Landbrug Sydhavsøerne. Bedriften dyrker 244 hektar med vinterhvede, vårbyg, sukkerroer og rødsvingel på JB 5-7 jord, og har maskinsamarbejde med en anden bedrift - men med hver sin marksprøjte.
»Nils Hvid Andersen er en rigtig dygtig allround-sprøjtefører, der sætter sig godt ind i alting,« siger Hans Thostrup, som heller ikke havde noget at udsætte på sprøjte, fyldeplads, kemirum eller personlige værnemidler.
Fin fyldeplads og kemirum
Nils Hvid Andersen havde en støbt fyldeplads med vandtank, som var opdelt i to - foran til vask af maskiner og bagerst til fyldning og vask af sprøjte med afløb til gylletank.
»Fyldeplads, dyser, vandmængder og hans generelle viden om sprøjteteknik er jeg tilfreds med,« fortæller Hans Thostrup.
Dyserne var primært lowdriftdyser. Dog fladsprededyser til enkelte roesprøjtninger når vejret var helt perfekt, men de havde ikke været i brug i 2012. Luftinjektionsdyser var under overvejelse, men der var ikke behov for flere gode sprøjtetimer, da han kun sprøjter 1.200 hektar årligt (ca. 160 timer).
»Det frostfri kemirum havde kant på dørtærsklen. Der var et mindre aflåst skab inde i kemirummet til det ekstremt giftige muldvarpegift. Der stod en spand med sojaskrå til opsugning af evt. spild. Og der var hængt en øjenskyllestation op,« fortæller Hans Thostrup som ville have givet topkarakter for kemirummet, hvis det havde haft metalhylder i stedet for træ.
Nils Hvid Andersen bruger som minimum altid støvler, forklæde, visir og handsker ved opblanding. Og åndedrætsværn ved de mere giftige midler. Der var kulfilter i traktorkabinen. Hans Thostrup glædede sig også over de tætsiddende engangshandsker, specielt godkendt til sprøjtemidler.
Tid på faglig opdatering
»Jeg tror, han bruger rigtig megen tid foran sin computer for at opdatere sin viden og følge med i alt det nyeste på området,« lød det fra Hans Thostrup. Og Nils Hvid Andersen medgiver da også, at han bruger megen tid på it og internet. Blandt andet Planteværn Online til forslag til midler og doseringer, selvom han ikke altid er enig. Desuden abonnerer han på nyhedsbreve fra hele to landboforeninger for at få tingene fra flere vinkler.
»Jeg bruger også megen tid på at gå rundt og tilse markerne, laver lidt sprøjtevinduer, og har ofte forsøg for landboforeningen. Jeg pletsprøjter en del med manuelt tænd-og-sluk. Og så har vi lige købt en ny traktor med RTK-gps, som jeg håber vil være første skridt på vejen til at kunne styre sprøjtesektionerne med gps helt ned på enkeltdyseniveau,« fortæller Nils Hvid Andersen, der overordnet passer godt på miljø, arbejdssikkerhed og økonomi i sit sprøjtearbejde - men ikke tænker så meget i behandlingsindeks. Så eventuelle forbedringer på bedriften kunne være i mere ny teknologi til at sænke pesticidforbruget.
