Formand fra før Murens fald

Jørgen Petersen, 65 år, har valgt at stoppe som landboforeningsformand efter at have bestridt posten siden foråret 1989.

Du er den formand for en landboforening, der har siddet i længst tid. Hvorfor stopper du nu?

Foreningen har netop vedtaget en virkelig god fem-årig strategiplan, og vores næstformand er klar til at stille op som min efterfølger. Jeg synes, det er tid til at overlade roret til en ny formand. Foreningen er i rigtig god form.

Hvordan ser du landbrugets udvikling, siden du blev formand?

Dengang var en sjællandsk bedrift på 50 hektar en pæn gård. At have 30 køer eller 100 søer gav også en god indtægt. Nu er situationen en helt anden, og landbruget er blevet mere konkurrencedygtigt. En anden væsentlig ting er, at der er kommet mere liv på gårdene. Dengang gik man typisk ene mand og passede bedriften, og konen var ofte på arbejde. Nu har mange flere ansatte på gårdene, og dermed er der også mulighed for mere fritid og dyrke familielivet i langt højere grad. Det betyder også, at flere piger træder ind i arbejdet i landbruget, fordi de kan få tilbudt 37 timers arbejdsuge og aftalt ferie, og det er positivt.

Hvordan har landboforeningen udviklet sig?

Der er stadig en overvægt af mindre brug i foreningen, og det har vi indpasset i arbejdet. Der er ingen forskel på den rådgivning, medlemmerne tilbydes, hvad enten de er store eller små. Møder bliver oftest lagt mellem kl. 18 og 20, så et lønarbejde i byen ikke kommer i vejen. Jeg er altid gået ind for, at vi skal gøre det bedre i morgen end i dag. Altid på vej. Vi var forudseende og byggede vores center i Rønnede i 1995. Det viste sig at være helt rigtigt. Nu er der 50 ansatte og 1.200 kunder. Vi har en gældfri landboforening. Og så kan jeg i øvrigt rigtig godt lide ordet ’landboforening’. Det siger noget om, hvem vi er.

Hvad skal du så nu?

Jeg skal passe den bedrift, som jeg har sammen med min søn på 32. Vi dyrker frø. Og så er jeg stadig formand for golfklubben i Rønnede,

Er er slet ikke noget negativt at sige?

Nej! Jeg nyder meget at være i marken og pløje en hel dag. Det er så dejligt afstressende. I det hele taget er det dejligt at være landmand. Jeg nyder hver eneste dag.ubi

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle