Gevinst hvis Seges og DLBR tænkes tæt sammen

Sidste uges forside af LandbrugsAvisen med budskabet om, at der i landbruget »ikke er sket en kæft i de sidste fem år« med en gruppe landmænd på kurset innovative forretningsmodeller som afsendere får nu én af landmændene, slagtekalveproducent Karsten Willumsen, Sunds, til at beklage, at medarbejdere i rådgivningssystemet har følt sig stødt.

»Min frustration går ikke mod medarbejdere, men os folkevalgte. Det er meget beklageligt, hvis nogen har følt sig ramt«, siger Karsten Willumsen, der også er medlem af sektorbestyrelsen i Landbrug & Fødevarer Kvæg.

»Artiklen gav ikke et præcist billede af min frustration over, at jeg oplever et stort systemspild i den måde, vi er organiseret på med den to-lagede rådgivning, hvor innovation, afprøvning og stor del af den digitale udvikling foregår i Seges og implementering og rådgivning i DLBR«.

»Den viden, der skal implementeres i dag, er mere kompleks, end den var for 20 år siden. Vi er afhængige af, at viden kommer ud at virke ved landmænd hurtigst mulig. Det gør vi bedst ved, at innovation og rådgivning hænger sammen fordi, at formidling er vigtigt og altid bliver stærkere, hvis rådgiveren har deltaget i et afprøvnings- eller udviklingsprojekt, hvor hun/han har bevist, at det kan lade sig gøre i praksis. Og samtidig bliver rådgiverne efteruddannet.

Derudover vil vi med fordel også kunne samle organiseringen og beslutninger om den digitale udvikling.

Vi kan samarbejde mellem Seges og DLBR, og det gør vi også. Men det har vist sig, at vi langt fra får alle synergier ud af de samarbejder, som hvis vi havde en bundlinje i Seges og DLBR.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle

1. JUN 00:00

SF