God balance med vendte tallerkner

Väderstad er på hjemmebane, når de viser deres maskiner frem på Borgeby Fältdagar.

En af de maskiner, man kan se på det fælles demonstrationsareal og på en mark i tilknytning til Väderstads stand, er en Carrier X-harve.

»Tallerknerne på Carrier X er 61 cm i diameter. For at undgå at harven trækker skævt har vi vendt tallerknerne bag traktorens hjul, så de bearbejder jorden i modsat retning af de øvrige tallerkner,« siger Christian Holst, administrerende direktør for Väderstad Danmark.

Han tilføjer, at Carrier-harven kan udstyres med tre forskellige forredskaber. Et crossboard til knusning af knolde og nivellering af furer. En halmharve som kan udjævne store mængder halm, samt en croscutter som kan bruges til at knuse majs- og rapsstubbe.

Carrier fås til alle traktorstørrelser. Det vil sige i 3-12,25 meters arbejdsbredde, enten som tre punktsophængt eller bugseret. Foldbare trepunktsophængte versioner med X-dics fås i 4,25, 5,25 og 6,25 meters arbejdsbredde.

Bugserede modeller fås mellem 4,2 og 12,25 meters arbejdsbredde.

Alle maskiner er designet til jævn vægtfordeling i hele arbejdsbredden.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle

1. JUN 00:00

SF