Ida Auken kan ikke styre adfærd - men hun kan stoppe vækst

Miljøminister Ida Auken (SF) har planer om at tilbagerulle VK-regeringens planlov. En lov som gjorde det muligt for 29 landdistriktskommuner at skabe livsnødvendig vækst gennem erhvervsbyggeri i bl.a. tre kilometer-zonen ved kysterne. Det skal ifølge miljøministeren være slut nu. På samme måde vil Ida Auken begrænse mindre byers mulighed for at bygge store indkøbscentre såsom Bilka. Det skal kun være de store og i forvejen vækststærke kommuner, der må få gavn af de vækstmuligheder, et stort indkøbscenter giver. Konsekvensen bliver en udsultning af de små kommuner.

En tilbagerulning af loven vil få fatale konsekvenser for mange kommuner. Eksempelvis vil det betyde en hård opbremsning for væksten på Lolland-Falster, hvor den videre udvikling af erhvervsområdet Cargo-syd ved Nr. Alslev vil være umulig under de nye regler. Cargo-syd er en af de sjældnere solstrålehistorier på Lolland-Falster, som kun har kunnet lade sig gøre pga. den eksisterende planlov.

Men ikke nok med at væksten stoppes. Folk bosat uden for de største byer skal nu køre langt for at komme til deres foretrukne indkøbscenter, hvis Ida Aukens planlov kommer igennem. Ida Auken vil nemlig tvinge folk til at benytte de små butikker i hovedgaderne og forsøger dermed at gå direkte imod en global adfærdstendens. Derfor rammer miljøministeren ved siden af skiven, når hun tror, hun gennem lov kan tvinge folk til at benytte de små butikker. Danmark er ikke større, end at de fleste gerne kører til det nærmeste storcenter et par gange om ugen. Det vil forurene luften mere, og i stedet for at beholde væksten i de små kommuner flyttes den over i de store.

Skal det forestille at være holdbar vækst?

I stedet for at styre kommunernes planer fra ministertaburetten langt væk fra borgerne, så giv ansvaret til byrådene som bedst selv ved, hvad der gavner handelsliv, vækst og beskæftigelse mest i deres by.

Det er nemlig holdbar vækst.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle

1. JUN 00:00

SF