Indvejningen falder i Irland og UK

I Danmark stiger indvejningen stadig, modsat mange andre lande.

I april faldt indvejningen af mælk i Irland med 4,1 procent sammenlignet med april sidste år. Tilsvarende var mælkeproduktionen i Storbritannien 3,4 procent lavere i april end året før efter et fald på 0,8 procent i forhold til marts.

Samtidig stiger indvejningen i Holland og Tyskland ikke længere så meget, som den har gjort.

Der er derimod ingen tegn på, at der er hold i rygter om, at indvejningen i Danmark er på vej ned.

Hos Arla stiger indvejningen fortsat og ventes at toppe om et par uger.

»Væksten i indvejningen falder, men det betyder ikke, at indvejningen falder,« siger Theis Brøgger.

I første kvartal lå Arlas indvejning 7,7 procent over sidste år. I de følgende kvartaler ventes stigningstakten at falde til 2,3 og 1,3 for at ende med 0,8 procent i fjerde kvartal med den nuværende mælkepris.

Hos de andre mejerier, LandbrugsAvisen har talt med, er billedet det samme, at indvejningen sæsonmæssigt er stigende og snart ventes at toppe.

Det gælder for Thise og Them Mejeri, mens Mammen Mejeri melder om en stigning i indvejningen på 15 procent i forhold til sidste år.

Bornholms Andelsmejeri melder også om en lille stigende tendens, idet flere leverandører er i gang med at udvide.

Naturmælk har ifølge direktør Leif Friis Jørgensen øget indvejningen med 15-20 procent det sidste år.

»Vi kan ikke se noget fald. Mælken strømmer ind både fra gamle og nye leverandører,« siger han.

Faktaboks

Indvejning

  • 4,1 pct. i april i Irland
  • 3,4 pct. i UK
  • Stiger langsommere i Holland og Tyskland
  • Stiger fortsat i Danmark
  • EU: 7,2 pct. over sidste år i første kvarta

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle

1. JUN 00:00

SF