Trods en betaling på 1,75 mia. for aktierne i Mengniu har investeringen tjent penge hjem til andelshaverne i sit første år. På sigt skal også fusionerne give gevinster.
1,75 mia. kroner.
Så meget lånte Arla sidste år for at købe sig til seks procent af det kinesiske statsselskab Cofco, der ejer Mengniu. Det viser mejeriets årsregnskab.
Men allerede i 2012 har investeringen tjent penge hjem til ejerne, fortæller koncernøkonomidirektør Frederik Lotz.
»Mengniu er en markant lønsom virksomhed, og vi får seks procent af deres resultat. Den andel er faktisk lidt større, end de renteomkostninger vi betaler på vores lån. Så investeringen har givet et lille, men positivt bidrag til mælkeprisen i 2012,« fortæller han.
Frederik Lotz påpeger dog, at andelen af resultatet ikke er den væsentligste årsag til investeringen i Kina.
»Den primære del af vores merindtjening kommer fra, hvad vi sælger af produkter fra Arla til Mengniu, og som vi vil få dækningsbidrag ud af. Det er slet ikke regnet med her,« konstaterer han og påpeger, at der også kan ventes en dividende-udbetaling fra selskabet.
Svært at sætte pris på fusioner
Kigger man på fusionerne med Milk Link og MUH bliver det straks sværere at sætte et nøjagtigt prisskilt på, da det jo netop er fusioner og ikke overtagelser.
I årsregnskabet fremgår det, at Arla har måttet lægge 409 mio. kr. i likvider for Milk Link i 2012. Det dækker over to forhold: At Arla har købt de engelske andelshavere ud af særligt gunstige vilkår for forrentning af deres andelskapital, samt at man har betalt for at stoppe nogle pensionsforpligtelser.
Samtidig havde Milk Link en likvid beholdning på 101 mio. kr. på overtagelsestidspunktet, som derfor er modregnet. I alt 308 mio. kr., som Arla har betalt i 2012 i forbindelse med fusionen. Der var værdier i Milk Link for 229 mio kr. netto, og en goodwill på 629 mio. kr.
Når man ser på MUH er regnestykket lidt enklere. Her fik Arla en pengekasse med 39 mio. kr. på overtagelsesdagen.
I MUH har Arla ikke overtaget goodwill, men har overtaget nettoaktiver for i alt 323 mio. kr. fra det tyske mejeri. Frederik Lotz påpeger, at flere af tallene bygger på beregninger.
»De bærende motiver til fusionerne er en business case, som klart godtgør, at det her giver mening på mælkeprisen over tid for bønderne. De motiver står fuldt til troende i dag,« siger han.
