Da familien Volmar ville etablere egen kødkvægsbesætning, overvejede de ammekøer.
»Men jeg har nok altid været lidt bange for de store tyre, så jeg var ikke vild med tanken om kødkvæg«, siger Mads Volmar.
Når familien fravalgte ammekøerne, hænger det også sammen med, at de er passionerede økologer, som forsøger at tilpasse sig økologiens helhedstanke.
»I min optik giver det rigtig god mening, at vi køber de kalve, som mælkeproducenterne ikke skal bruge, og opdrætter dem økologisk. Det er ærgerligt, at en del af de økologiske kalve ender som konventionelle, fordi ingen vil opdrætte dem«, mener Mads Volmar.
Han peger også på det effektive i, at en malkeko både kan give mælk og føde en krydsningskalv, som kan blive til oksekød. Tilsvarende kan en ammeko kun føde en kalv om året.
Daglig tilvækst på 1.000 gram
Familien Volmars hovedbeskæftigelse er økologisk planteavl med mere end 300 hektar og en økologisk ægproduktion fra 18.000 høner. Hertil passer kvierne og studene godt, fordi de kan afgræsse lavtliggende arealer og et vådområde og i vinterperioden leve af store mængder kløvergræsensilage.
Mads Volmar har ikke lagt et egentlig budget for produktionen, men han forventer et fornuftigt dækningsbidrag pga. den simple, billige fodring og afsætning til et koncept.
Han deltager i år i et Seges-projekt, hvor kalvene skal vejes ved udbinding og indbinding, for at han kan følge tilvæksten og dermed beregne økonomien i produktionen.
»Den første vejning af seks-syv måneder gamle kalve viste en daglig tilvækst på 1.000 gram pr. kalv fra fødsel til vejetidspunktet. Det overraskede mig positivt«, siger Mads Volmar.
Generelt er introduktionen af krydsningskalve og ammetanter gået over al forventning.
»Skal jeg pege på en udfordring, er det køerne. Nogle tillader fire kalve at patte ad gangen, og så bliver de magre. Fravænnes kalvene, kan køerne dog hurtigt tage på igen og blive klar til slagtning«, fortæller Mads Volmar.
Kommentarer