Miljøstyrelsen ændrer vejledning om, hvordan kommunerne skal beregne kvælstofudledning i forbindelse med miljøgodkendelse af husdyrbrug efter afgørelse i Natur- og Miljøklagenævnet.
Det er slut med at acceptere en yderligere kvælstofudledning til sårbare naturområder i forbindelse med miljøgodkendelse af et husdyrbrug, uanset hvor lille den ekstra udledning måtte være.
Miljøminister Ida Auken pålagde sidst i 2011 Miljøstyrelsen at rette sig efter Miljø- og Naturklagenævnets afgørelse om ikke at tillade bagatelgrænser. Sagen, der tager udgangspunkt i en principiel afgørelse om en udvidelse af en svinebedrift ved Skjern, har verseret i Miljøstyrelsen og Miljøklagenævnet i mindst et år.
Ifølge afgørelsen skal vurdering og regulering af kvælstofudvaskningen ske på grundlag af en sammenligning med et planteavlsbrug.
I et notat fra Miljøstyrelsen understreges det, at nævnets afgørelse betyder, at i sager, hvor der er stigende dyrehold i et vandopland, skal kvælstofudvaskning fra rodzonen nedbringes til et niveau, der svarer til et planteavlsbrug.
De nye regler får især betydning for svinebedrifter, der vil udvide eller bygge nyt, fordi der nu ikke længere gælder en bagatelgrænse for yderligere kvælstofudledning.
Ærgerlig farce
For viceformand i Landbrug & Fødevarer Henrik Frandsen er sagen endnu et bevis for, at miljøgodkendelsesordningen, som blev indført i 2007, er bureaukratisk og dyr og dermed konkurrenceforvridende.
"Gevinsten er en mindre udledning af kvælstof på 0,03 procent, som jeg slet ikke tror kan måles ude i vandmiljøet. Omkostningen er en frygtelig masse usikkerhed hos landmændene og en masse ekstra arbejde med ansøgningerne. Vi har oplevet i alle årene, at der er klaget, kommet nye regler, klaget igen og ændret igen. Det er nærmest en farce, man kunne le ad, hvis ikke det var så alvorligt for de implicerede bedrifter," siger Henrik Frandsen.
Ifølge Miljøstyrelsens tidligere vejledning var det først, når dyretrykket i et vandopland steg mere end fem procent ved en given udvidelse af et husdyrbrug, at ansøgeren skulle overholde supplerende krav i form af ekstra efterafgrøder eller kvote på gødningsforbruget.
