Flere banker vil følge i sporet på Danske Bank og nedskrive massivt på landbruget i slutningen af året, lyder det fra en række eksperter.
Landets banker kommer til at nedskrive massivt på landbruget i slutningen af året. Sådan lyder meldingen fra en række eksperter, efter at Danske Bank offentliggjorde nedskrivninger på landbruget for 1,8 mia. kr. i sidste uge, da banken aflagde regnskab for tredje kvartal.
Høsten er nemlig i hus, hvilket betyder, at bankerne ved at lukke økonomisk svage landbrug nu kan minimere deres tab, lyder det. Samtidig har jordpriserne ikke rettet sig, som markedet ellers længe har håbet på. Bedre bliver det ikke af, at mange svineproducenter kæmper med bytteforhold, der ikke giver et tilstrækkeligt afkast til at servicere deres gæld. Dermed er bankerne nu tvunget til at sætte penge til side til eventuelle tab, lyder det.
»Danske Bank er jo et spejl for samfundet, og når de vurderer, at det går dårligt for landbruget, eller de i hvert fald skal skrive ned på det, vil det være naturligt for andre også at gøre det,« siger senior aktieanalytiker i Jyske Markets Christian Hede, der følger Danske Bank, og fortsætter:
»Værst for andre banker«
»Hvis Danske Bank ser verden helt anderledes end alle andre, vil Finanstilsynet nok tage fat det ene eller det andet sted: Enten skal Danske Bank lave om på deres holdning, eller også skal alle andre. Så nedskrivninger på landbruget er begyndt, og det er ikke slut endnu.«
Også seniorrådgiver på Aalborg Universitet Lars Krull, der forsker i styring og regulering i finansielle institutioner, peger på, at Danske Banks store nedskrivning på landbruget sætter andre banker under pres.
»Det her er i virkeligheden mest træls for de banker, der har en høj eksponering over for landbruget. Mange af dem skriver i deres årsrapporter, at de har landbrug af høj bonitet. Og disse banker har stort set ikke nedskrevet på landbruget. Når de, der så har råd til at nedskrive, gør det, så må de andre også komme til det på et tidspunkt,« siger han.
»Tiden er inde«
Lektor på Institut for Økonomi ved Aarhus Universitet Jan Bartholdy peger på, at regnskaberne for tredje og fjerde kvartal kommer efter høsten, hvor landbruget har flest penge i kassen, og dermed kan bankerne minimere deres tab.
»Hvis jeg skulle erklære en landmand konkurs, ville jeg også vente til det tidspunkt, hvor han har flest penge i kassen. Og det er formentlig nu,« siger Jan Bartholdy.
Ifølge Torben Wiborg, der er udviklingschef i rådgivningscentret LMO, har de store nedskrivninger været frygtet gennem et stykke tid.
»Jeg tror, at det, der i virkeligheden sker nu, er, at ejendomspriserne er faldet så tilpas meget, at det er svært at argumentere for, at en virksomhed, der giver mere eller mindre kronisk underskud, ikke kommer til at give et tab, når den også er klart insolvent,« siger han.
Christian Hede peger samtidig på, at bankerne i højere grad er begyndt at skele frem mod 2013. Og med de nuværende prisrelationer er hans bud, at de fleste banker også vil undgå yderligere udlån til landbruget.
»En del landmænd skulle gerne lave nogle anlægsinvesteringer i forbindelse med 2013. På nuværende tidspunkt er det et åbent spørgsmål, hvem der skal låne pengene ud. Spørger du hver enkelt bank, har de nok ikke den store interesse i at øge deres eksponering mod landbruget.«
