Roerne topper i både mark og foderplan

Roer er både den billigste og højtydende foderafgrøde hos I/S Kuhr, og med og hængebanefodring otte gange i døgnet er sortering ikke et stort problem.

I/S Kuhrs billigste og højstydende foderafgrøde er samtidig også en af de sjældneste foderafgrøder i dag: Roer.

»Græs koster 139 øre pr. foderenhed, majsen 79 øre og roerne 59 øre,« siger Heine Kuhr.

Han ejer sammen med sin bror og sin far I/S Kuhr ved Rødkærsbro med knap 500 Dansk Holstein-køer og 500 hektar i markplanen.

Priserne er fra 2013, da ikke alle 30 hektar roer er taget op endnu. Tilvæksten er nemlig stor - også i det sene efterår, så længe blot temperaturen holder sig over tre grader. Dermed er vi også fremme ved den primære grund til, at roerne kom tilbage i mark- og foderplan på I/S Kuhr for tre år siden efter nogle års pause.

»Vi høster 5.000 foderenheder mere pr. hektar end i nogen anden afgrøde,« konstaterer Heine Kuhr.

Desuden er roerne også mere udbytte- og kvalitetsstabile.

Må ikke være venstrehåndsarbejde

Omvendt kræver roerne så også omhu i marken, og Heine Kuhr lægger da heller ikke skjul på, at det i høj grad er markdriften, der interesserer de tre ejere.

»Markbruget må bare ikke være venstrehåndsarbejde, hvis det skal lykkes. Man skal være på pletten i marken, men heldigvis har vi dedikerede folk, så det kan vi også gennemføre,« forklarer han.

De er i alt syv-otte mand på bedriften og lægger stor vægt på at klare alle opgaver selv, og roerne tages op med en trerækket bugseret Thyregod.

Og tilsyneladende går der ikke noget fra mælkeproduktionen ved den åbenlyse interesse for markbruget på I/S Kuhr, for restbeløbet var i august 73 kroner pr. ko pr. dag.

Safafløb opsamles til fodring

Der udfordres 3-3,5 FE i roer pr. dag, men da det sker med et Trioliet-hængebaneanlæg og foderkøkken, udfodres der på samme plads otte gange i døgnet. Derfor er roemængden pr. fodring ikke så stor, at sortering i foderet opfattes som et stort problem på I/S Kuhr.

De friske roer renses i en roerenser og snittes to gange i ’persillehakker’-roegreben til læssemaskinen.

Ambitionen er at fodre med roer året rundt, og derfor ensileres de sidste roer som hele roer lidt hen i foråret. Forinden vaskes de i et mobilt vaskeanlæg.

Til de ensilerede roer vælges de mest tørstofrige sorter. Normalt begynder saftafløbet først for alvor, når overfladen brydes på roerne. I/S Kuhr opsamler saften og har tidligere leveret til et biogasanlæg, men tilsætter den nu til foderet med ca. 100 liter pr. miks.

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle

1. JUN 00:00

SF