Tre vejrmæssigt ekstreme år stresser skovens træer.
Et meget vådt 2017, et knastørt 2018 og et rekordvådt 2019 sætter skovens træer under stort pres. Træer, der står under vand, har brug for hurtig hjælp, hvis udbyttet og kvaliteten skal reddes.
»Jeg har aldrig før set så meget vand i skovene i de snart 23 år, jeg har været skovfoged«, siger skovfoged Ulrik Kragh Hansen, Skovdyrkerne.
»Mange steder står træerne i stillestående blankt vand. Det er dræbende for deres rodnet, og især for den fine del af rodnettet, som rådner væk. Tab af både udbytte og kvalitet kan blive konsekvensen, hvis ikke arealerne afvandes«.
Svækkes træerne så meget, at de er ved at gå ud, er man nødt til at høste dem inden det økonomisk optimale tidspunkt, og der kan også være kommet indre farvefejl og råd, som straffes med lavere afregning, når træet skal sælges.
Det mest ekstreme, Ulrik Kragh Hansen har set i de seneste måneder, er et stykke skov på over en hektar, hvor der stod 25 cm blankt vand i oktober, hvor der ellers plejer at være tørt. Efter rensning af grøfterne er vandet nu ledt væk, og træerne kommer til at klare sig.
»Andre steder er arealerne ikke helt så store og vandstanden ikke så høj, men bare det, at træerne står i stillestående vand, er dræbende for det fine rodnet«.
»Alle træer har det bedst med veldrænet jord. Står træer i vand, påvirkes rodudviklingen og væksten. Derfor skal der gøres noget. Ellers kan det koste på både udbyttet og kvaliteten af træet«, siger han.
Der er stor forskel på træarternes følsomhed over for vand. Generelt er nåletræer mere følsomme end løvtræer.
Forskel på arter
Inden for nåletræer kan de mest udbredte arter i skoven stilles op efter stigende vandfølsomhed, hvor sitka er mest tolerant med thuja, skovfyr, grandis, nordmannsgran og douglas i en mellemgruppe og nobilis og rødgran som de mest vandfølsomme. Når det gælder løvtræer er rækkefølgen rødel som er mest tolerant og derefter birk, lind, eg, avnbøg og bøg og med ahorn som den mest vandfølsomme art.
En fordel ved det meget vand lige nu er, at man meget let kan se, hvilke grøfter der ikke fungerer, og som skal renses op. Det er det perfekte tidspunkt at registrere, hvor problemerne er.
»Det bedste er at tage notater og billeder, mens det er synligt, hvor vandproblemerne er. Jeg gør selv det, at jeg printer skyggekort over skoven. Skyggekortene er gratis, og de kan printes fra nettet«.
»Skyggekort viser tydeligt og med stor nøjagtighed, hvor selv gamle, tilvoksede og nærmest usynlige grøfter ligger. I mange tilfælde viser de bedre end de allerbedste skovkort, hvor grøfterne ligger. Har man skyggekort, er det let at markere, hvilke grøfter der skal renses op. Giv en kopi til maskinføreren, der skal udføre arbejdet«, siger Ulrik Kragh Hansen.
Skyggekortene findes på hjemmesiden www.arealinformation.miljoeportal.dk. Der skal man klikke på ’Lagkatalog’ og først vælge ’Højdemodeller’, dernæst ’Skyggekort’ og til sidst ’Skyggekort (SFDE)’.
Timeprisen for en gravemaskine med 2,5 meter bred oprenseskovl eller med en 60-70 cm bred profilskov ligger på mellem 600 og 700 kr. i timen.
Alt efter om forholdene er besværlige eller optimale, kan en gravemaskine med bred skovl rense mellem 25 og 50 meter i timen. Med profilskovl og en maskine, der skræver over grøften, er kapaciteten nede på 15-20 meter i timen, alt efter hvor meget materiale der ligger i grøften.
Faktaboks
Nedbørsrekord:
- 2019 blev med 905,2 mm nedbør det vådeste år i tyve år og måske det vådeste, siden målingerne startede i 1974.
- I 1999 faldt der 905 mm. Men da man dengang ikke angav nedbøren med decimaler, er det usikkert, om der faldt mest nedbør i 1999 eller 2019.
- Normalt falder der 700 mm nedbør på et år.
