Arla og universitet forener kræfterne i klimaudfordring

Ny professor skal gøre det muligt at producere mælk med endnu lavere klima- og miljøbelastning. Det skal blandt andet ske ved bedre udnyttelse af biomasse og restprodukter fra landbrugs- og fødevaresektoren.

Malkebrugets påvirkning af klima og miljø skal reduceres.

Sådan lyder den kontante opgave for Peter Lund, der pr. 1. september 2018 er startet i en nyoprettet professorstilling, skriver DCJA, Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug på deres hjemmeside.  

Det nye professorat er del af et femårigt projekt, som Arla og Aarhus Universitets Center for Cirkulær Bioøkonomi (CBIO) har oprettet i fællesskab.

I sin nye rolle skal den ny professor i samarbejde med Arla, primærerhvervet, Institut for Husdyrvidenskab og andre forskere i CBIO - være en nøglespiller i forskning, der dækker hele værdikæden, men med særlig fokus på bæredygtig produktion af lokaldyrket foderprotein.

Målet er at udvikle bæredygtige produktionssystemer og koncepter for recirkulering, herunder raffineringsmetoder og foderprodukter baseret på grønne afgrøder, marin biomasse samt bi- og restprodukter fra landbrugs- og fødevaresektoren.

Kvægbrugets klima

I de kommende år forventes det, at den globale efterspørgsel på animalske produkter stiger betydeligt. Det skyldes både den globale befolkningstilvækst og at velstanden stiger i mange lande.

Husdyrbruget er en af de mest betydende kilder til udledning af klimagasser, og en fortsat stigende produktion af animalske produkter nødvendiggør, at der kommer endnu mere fokus på reduktion af husdyrproduktionens klima- og miljøpåvirkning, skriver DCJA.

Målt på udledningerne per liter mælk, så er dansk kvægbrug allerede en af verdens mest klima- og miljøeffektive fødevareproduktioner. Men da Danmark er storproducent af mælk, smør, ost og andre mejeriprodukter, udgør klima- og miljøpåvirkning fra mælkeproduktionen en betydelig post i det nationale klimaregnskab.

En medvirkende årsag er, at den danske husdyrproduktionen i høj grad er baseret på import af foderprotein, som kan dyrkes lokalt.

En mulighed for at reducere klima- og miljøpåvirkningen fra mælkeproduktionen er f.eks. ved i langt højere grad at udnytte biomasser og biprodukter til at producere foder til køerne.

Professor: EN svær opgave

Den ny professor, Peter Lund, kommer fra en stilling som seniorforsker i Institut for Husdyrvidenskab ved Aarhus Universitet.

Hidtil har Peter Lunds forskning primært handlet om at forbedre udnyttelsen af næringsstoffer i foderet til malkekøer, og det er fortsat et kerneområde.

"Via professoratet får jeg mulighed for at gennemføre forskning, der yderligere kan reducere mælkeproduktionens klima- og miljøaftryk," siger Peter Lund, der ikke lægger skjul på, at det bliver en vanskelig opgave:

" Målt på produktniveau er den danske mælkeproduktion allerede blandt verdens mest klimaeffektive.

Hvis vi skal nå længere – og samtidig sikre at produktionen er rentabel i Danmark - er der behov for et tæt, interdisciplinært forskningssamarbejde, som omfatter hele mælkeproduktionskæden og involverer alle aktører – lige fra foderproducenter til mejeriselskaber," siger Peter Lund.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.