Jersey passer bedre ind i produktions-anlægget. Det er mindre køer, som ikke skal have så meget gangareal som de store holstein-køer. Skift fra holstein til jersey betyder derfor, at det bliver lettere at leve op til Lov om hold af malkekvæg.
»Det har også en betydning, at jersey er mere klimavenlig end holstein«, understreger Jørn Kjær Madsen.
»Vi slagter ikke de holstein, som yder godt. Meningen er, at holsteinkøerne insemineres med blåkvæg«, fortæller Jørn Kjær Madsen.
Billede 1 af 3
Af Torben Worsøe
Det lignede en god idé at bruge fiber som strøelse i Danmarks største besætning med malkekøer – Rønhave ApS.
Og sådan var det også i starten, hvor der blev blandet gips i fiberstrøelsen. Men da gyllen skulle afsættes til biogas, måtte gipsen tages ud af strøelsen. Og så begyndte det at gå galt: Yversundheden raslede ned, der var masser af yverinfektioner bl.a. med Klebsiella. Infektionen er svær at behandle med antibiotika.
"Vi havde mange døde køer og en faldende mælkemængde", fortæller Jørn Kjær Madsen, der driver Danmarks største mælkeproduktion med omkring 3.500 malkekøer, hovedsageligt af racen holstein.
Oplevelsen blev begyndelsen på en helt ny strategi på bedriften. Det skriver Sagros blad, Grobund.
Fik 2.000 madrasser
I vinteren 2019/2020 blev fiber erstattet af madrasser i 2.000 senge. Nu er trin 2 i strategien godt i gang: Alle køer skal i løbet af nogle år være jersey-køer. Samtidig skal der være lidt færre – 3.200 regner Jørn Kjær Madsen med. Det skyldes især, at antallet af steder, hvor der malkes, skæres ned fra fem til tre gårde.
"Det er nogle år siden, vi fik lavet en SimHerd-beregning af økonomien ved at gå over til jersey", forklarer Jørn Kjær Madsen.
SimHerd er en metode, hvor man kan fremskrive den økonomiske udvikling i en besætning.
"Beregningen viste, at nulpunktet pr. produceret kg mælk ville falde med 15 øre", fortsætter han.
Ved at erstatte alle køer med jersey og udvide koantallet til 3.900 ville det betyde et plus på 6 mio. kr. om året. Regnestykket nu ser lidt anderledes ud, fordi to gårde lukkes og antallet af køer reduceres. Men det indebærer stadig et markant plus at skifte race. I staldene betyder skiftet, at sengebåsene skal gøres mindre ved at flytte bøjlerne tættere sammen.
Egne kvier
Omstillingen til en anden race sker udelukkende med kvier. Det er halvandet år siden, arbejdet begyndte.
Dengang blev det aftalt med tre mælkeproducenter med jersey, at de inseminerede alle køer med kønssorteret sæd. Herefter har Rønhave overtaget de kvier, der var i overskud, og sat dem ind på kviehoteller. I forvejen var der nogle jerseykøer på bedriften. I dag er 800 af de omkring 3.500 køer jerseykøer. Også deres kvier skal erstatte holstein-køer.
Der går endnu nogle år, inden omstillingen er helt fuldført.
"Vi slagter ikke de holstein, som yder godt. Meningen er, at holsteinkøerne insemineres med blåkvæg", fortæller Jørn Kjær Madsen.
Slut med kvie-eksport
I mange år har Rønhave produceret flere kvier, end der var brug for i mælkeproduktionen.
Det er slut nu. For kvier opdrættet på kviehoteller er næsten lige så dyre at producere som det, man kan få for dem, når de eksporteres.
"Vi skal koncentrere os mere om det, vi er gode til. Det er at producere mælk", understreger Jørn Kjær Madsen.
Som det står på selskabets brevpapir: ’Together we produce milk’.
Relaterede artikler
Kommentarer