De tjener flest penge: Rådgivere går online med kåring af god økonomi

Danmarks største kvægrådgivning løfter sløret for de bedste dækningsbidrag på online-møde.

Nysgerrige sjæle skal ikke snydes for at få at vide, hvem der har opnået de højeste dækningsbidrag for mælkeproduktion i regi af Velas og KvægrådgivningDanmark.

Det meddeler rådgivningsselskaberne, som tirsdag 19. maj afvikler et onlinemøde, hvor de blandt andet kårer de bedste dækningsbidrag for stor race, jersey og økologi.

Mødet, som afholdes i programmet Teams, erstatter det årlige kvægnøglemøde, som Velas det tidligere Centrovice har tradition for at afvikle i foråret. Et fysisk møde er dog udelukket grundet restriktionerne foranlediget af covid-19.

På mødet vil der foruden kåringerne være faglige opdateringer fra rådgiverne i Velas og KvægrådgivningDanmark.

Tilmelding skal ske via velas.dk

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.