Debat på @malkekvæg: Skal vi sælge Arla?

Hver uge bringer Kvæg Plus uddrag fra en udvalgt debat i Facebook-gruppen @Malkekvæg.

Lars Jensen vil høre, om han er den eneste der har tænkt på, at man kan sælge andelsselskabet Arla, få penge i hånden til at forbedre økonomien.
Det er han ikke, men der er mange meninger. 

Lars Jensen skriver
Hej alle jer der leverer mælk til Arla 

Ved det risikerer at være et totalt sindssygt skriv at lave her i gruppen, men gør det nu alligevel for at lodde stemningen og for at høre, om jeg er den eneste der har de tanker !!!
Jeg gad godt høre om der er andre der syntes at det er på tide at gøre op med andelstanken i Arla ???
Hvis det var muligt at afhænde de 49 procent af firmaet og udbetale salget over (eks) en 5-årig periode til leverandørerne 
Kunne man forestille sig at de fleste ville få mulighed for at konsolidere sig så bedrifternes fremtid var sikret og vi fik mulighed for at føle vi havde “fat i den lange ende”
Så bankerne ikke længere var en truende faktor i hverdagen ??
Der bliver hele tiden lukket bedrifter og vi bliver færre og færre skal vi virkelig ende med at gentage det som vi kom fra det som alle østlandene kæmper for at komme ud af ???
Vi får lavet bedrifter, der er så store, at de ikke kan købes af “alm” bønder !!
I stedet ender bedrifterne hos store investorer såvel danske som udenlandske og på et tidspunkt ejer de så stor en andel at det bliver dem der kommer til at bestemme at Arla ska sælges og det bliver dem der inkasserer 
Lad os komme dem i forkøbet lad os sørge for vi alle selv kan beholde vores bedrifter lad os sørge for at vi fortsat (igen) kan være selvstændige bønder 
Forstår ikke hvad vi er bange for ????
Mange siger flere regler, krav og dårligere afregning mindre bestemme ret!!!
Men kan vi næsten få flere regler og krav ??? Og hvad bestemmer vi selv i dag?
Kan vi næsten få dårligere afregning uden de fleste af os alligevel må lukke NEJ det kan vi ikke derfor vil et salg ikke betyde mindre afregning for så forsvinder mælken 
Et salg vil derimod være med til at få nogen af de tunge drenge med i toppen dem der kan skære det overflødige væk uden at blinke 
Dem der ikke har brug for at være venner med alle 
I dag er der så mange rygklappere ansat i det firma fordi ingen tør være det dumme svin der ikke er nogen der kan li (derfor jeg kalder det en offentlig institution) 
Derfor er der intet at frygte 
Er bare interesseret i og vide om folk er med eller ej???
Jeg vil gerne være med til at tage kampen men vil gerne vide hvordan opbakningen er ?

Der er 83 kommentarer – for og imod.

Henrik Kirkegaard Bendtsen, skriver således:
Det bedste er måske at få lavet et andelsselskab igen og få en bestyrelse, der vil arbejde for bonden. Dem, der er nu, er ikke til vores fordel. Tænk at afregningen er så forskellig fra gård til gård , og alle de åndsvage tillæg og fradrag. Hvorfor fanden får jeg fradrag bare fordi tankbilen ikke kan holde helt inde på min grund. Jeg kan jo ikke gøre for at der kun er 5-6 meter til asfalt fra stalddøren, og at bilerne er på 36 ton i dag .

Læs alle kommentarer til opslaget her

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.