Af Christina Schou Thomsen, Syddansk Kvæg
Ved Arlas klimatjek får du et klimaaftryk for mælkeproduktionen på din bedrift. I klimaaftrykket indgår følgende drivhusgasser: metan (CH4), lattergas (N2O) og kuldioxid (CO2).
Metan dannes primært i forbindelse med, at koen fordøjer foderet, så jo bedre foderudnyttelse jo lavere metanbelastning pr. kg EKM. Dertil er der en metanproduktion ved håndtering og lagring af husdyrgødning.
Lattergasproduktionen sker primært via marken og håndtering af husdyrgødning på grund af kvælstofomsætningen.
Ammoniakfordampning indgår ikke i Arlas klimatjek på nuværende tidspunkt. Men indirekte tages det lidt højde for det, da der også dannes lattergas fra ammoniak og udvasket nitrat. Så jo højere kvælstoftildeling til marken jo større lattergasproduktion.
Når dette sammenholdes med udbytterne fra markerne, gælder det, at klimaaftrykket pr. kg EKM er bedre ved høje udbytter sammenlignet med lave udbytter ved samme tildelt gødningsmængde. Ved dyrkning af tørvejorde er der en frigivelse af lattergas og CO2 grundet nedbrydningen af tørvejorden.
Figur 1. Klimaaftryk fra mælkeproduktionen
Samlet klimaaftryk
For at kunne give et samlet klimaaftryk på ovenstående for netop din bedrift omregnes de tre klimagasser til kg CO2-ækvivalenter (CO2e).
Dermed bliver resultatet angivet i et samlet kg CO2e pr. kg EKM.
- 1 kg CO2 svarer til 1 kg CO2e
- 1 kg metan svarer til 28 kg CO2e
- 1 kg lattergas svarer til 265 kg CO2e
Disse omregningsfaktorer afspejler, hvor belastede de forskellige drivhusgasser er for klimaet.
Det ses dermed tydeligt, at lattergas og metan er meget mere belastende for vores klima end CO2. Derfor opnås der også størst reduktion på dit klimaaftryk ved at mindske metan- og lattergasudledningen fra din bedrift fremfor CO2-udledningen.
Dermed er der mest at hente ved at effektivisere på stalden og marken.
Win-win situation
At forbedre dit klimaaftryk på mælkeproduktionen er ikke kun godt for klimaet. Det er næsten altid også godt for din bundlinje.
Grundlæggende gælder det om at have effektive køer og høje markudbytter af god kvalitet, så andelen af indkøbt foder kan sænkes lidt. Dette vil både give et godt klimaregnskab og en god bundlinje.
Ca. 41,5 procent af klimabelastningen pr. kg EKM kan tilskrives køernes fordøjelse. Samtidig ligger knap 18 procent af klimabelastningen fra indkøbt foder og ca. 20 procent fra omsætningen af gødningen ved dyrkningen af jorden.
Så kan foderrationen gøres billigere ved en større andel af grovfoder via øget udbytte og kvalitet, vil det både forbedre dit klimaaftryk og din økonomiske bundlinje. Dette sker blandt andet via køernes højere udnyttelsesprocent af grovfoderet, lavere fremstillingspris på foderet og lidt lavere mængde indkøbt foder.
De resterende ca. 20 procent klimalastning pr. kg EKM kommer fra energiforbruget af diesel, el, handel af dyr og lagring af gødningen
Klimaeffekt af mulige ændringer
Hvis der effektiviseres på foderudnyttelsen og mælkeydelsen, vil klimaaftrykket pr. kg EKM reduceres med ca. 0,016 kg CO2e for hver ca. 2,5 procent ydelses- og effektivitetsændring.
Lavere udskiftningsprocent og lavere kælvningsalder er to forskellige måder at reducere metanproduktionen fra dyrene samt metan- og lattergasproduktion fra gødningen både i stalden, ved opbevaring og udbringning.
Ved 5 procent lavere udskiftningsprocent reduceres klimaaftrykket med ca. 0,02 kg CO2e pr. kg EKM grundet lavere antal opdrætskvier. Mens en måned lavere kælvningsalder reducerer klimaaftrykket med ca. 0,013 kg CO2e pr. kg EKM grundet færre foderdage på kælvekvierne.
Ovenstående optimeringsmuligheder bidrager også positivt til bundlinjen. Eksempelvis er der en besparelse på ca. 390 kr. pr. kælvekvie ved at reducere kælvningsalderen med en måned.
Relaterede artikler
Kommentarer