Man kan reducere mælkens klimapåvirkning ved at producere foder mere effektivt og forbedre koens udnyttelse af foderet.
Der er flere veje til klimaforbedringer på mælkebedriften, men størst effekt finder man i effektiv produktion af foder og bedre udnyttelse af det producerede foder i koen.
Det påpeger Hanne Bang Bli- gaard, senior manager hos Arla. Hun arbejder intenst med det klimatjek, der netop er skudt i gang.
45 procent af klimapåvirkningen hænger nemlig sammen med koens fordøjelse af foderet, og 35 procent kommer fra produktion af foder.
Gyllehåndtering og opbevaring står for 10 procent af klimapåvirkningen på et kvægbrug, og forbrug af elektricitet og brændstof står for fem procent.
Fordøjelse
Når koen tygger drøv, udånder den bl.a. klimagassen metan. Jo bedre koen udnytter foderet, jo mere bliver til mælk og jo mindre til metan. Derfor er en høj fodereffektivitet også tegn på en bedre klimaprofil.
For at få det rette billede af foder og fordøjelse skal man i klima-tjek vælge mellem 39 forskellige typer indkøbt foder og klikke af, om køerne er på græs, hvor tit og hvor længe, om de går på dybstrøelse og meget mere. Altsammen noget, der påvirker klimaprofilen.
Som landmand kan man arbejde på at høste foder med en god fordøjelighed, eller man kan ændre på foderets sammensætning med henblik på at mindske sit klimaaftryk i mælken.
Foder har stor effekt
Sædskiftet har også betydning for et kvægbrugs klimabelastning. Selv om Arla endnu ikke tæller det kulstof, der bindes i jorden, med i klimatjekket, har udbytter og kvalitet af det dyrkede foder betydning for bedriftens klimapåvirkning. Høje udbytter giver mindst klimapåvirkning pr. kg mælk. Alternativet er jo, at man skal købe ekstra foder andre steder. Som landmand kan man for eksempel forbedre sin profil ved at ændre kløverandel i græsset.
Gødning skal blive udbytte
Hvis gødningen forsvinder op i luften, høster man mindre på markerne, end man ellers kunne, eller man skal ud at købe handelsgødning. Hvis man bevarer næringsstofferne, sparer man energi. I stedet for at lede mere lattergas og metan ud i atmosfæren bliver det til kulstof og gødning i jorden - og potentielt højere udbytte.
Hyppig udslusning af gødning fra stalden til gylletanken, bioforgasning, god og korrekt overdækning af gylletanken er også noget af det, man selv kan gøre for at optimere. Ved udbringningen tæller nedbringning i den positive retning.
El og diesel
Selv om energi kun udgør fem procent af klimabelastningen på et kvægbrug, er det et af de områder, hvor man som landmand kan gøre noget. Grøn strøm giver en bedre klimaprofil, og der er stor forskel på, hvilken type diesel der fyldes i traktoren.
Kød og mælk
Det er dog ikke kun input, der betyder noget. Jo mere kød og mælk der kommer ud af bestræbelserne, des lavere bliver klimabelastningen pr. kg.
Faktaboks
Baggrund:
- Et klimatjek samler alle udledninger af drivhusgasser i et enkelt tal - kg CO2 pr. kg mælk
- Veje til lavere CO2-aftryk er øget fodereffektivitet, bedre gødningshåndtering og opbevaring, større foderudbytte pr. hektar og pr. kg gødning, besparelser på el og diesel og brug af grøn energi
- Afhængig af bedriftstype skal man i Arlas klimatjek udfylde 50-200 spørgsmål om foder, dyr, marker og energi.
