Globalt antibiotikaforbrug til dyr vil stige 67 pct.
Der er et behov for at undersøge, hvordan stigende antibiotikaforbrug globalt set vil påvirke bakteriers antibiotikaresistens, mener forskere.

Om 15 år, i 2030, vil det globale landbrug bruge 67 pct. mere antimikrobisk medicin end i 2010.

Det vurderer forskere fra en række store universiteter, heriblandt amerikanske Princeton. De har fået en videnskabelig artikel publiceret i tidsskriftet Proceedings of the National Academy of Sciences of the United States of America.

Det er den voksende, globale middelklasses sult efter kød, der vil få forbruget af antibiotika til stige.

Forskerne bemærker, at det øgede forbrug af antibiotika potentielt kan øge selektionstryk, så bakterierne bliver resistente. Konsekvenserne ønsker de at få klarlagt.

Dansk antibiotikaforbrug blandt de laveste i EuropaKvæg · Svin Torsdag 12. februar 2015 · 15:28

Forskerne vurderer, at det globale gennemsnitlige årlige forbrug af antibiotika pr. kilo dyr, der blev produceret i 2010, var 45 mg pr. kg kvæg, 1, 148 mg pr. kg ved kyllinger og 172 mg pr. kg ved svin.

Op til en tredjedel af stigningen i forbruget ved husdyr fra 2010 til 2030 vil skyldes, vurderer forskerne, at landbrug omlægges fra mindre landbrug til intensiv landbrugsdrift.

For Brasilien, Rusland, Indien, Kina og Sydafrika, vil stigningen i antibiotikaforbruget være 99 pct., hvilket er op til syv gange større end den forventede befolkningstilvækst i denne gruppe af lande.

Emneord antibiotika

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.