Han er direktør for 40.000 køer - få hans bedste tricks om ledelse

To danske privatrådgivere tilbyder ledelsesundervisning med direktør fra stor amerikansk mælkeproduktion.

Det er en kapacitet af de helt store, som inden længe tilbyder sine bedste råd om ledelse til danske landmænd og driftsledere.

I samarbejde med de to danske privatrådgivere Christien Bas og Susanne Pejstrup, vil Juan Quezada fra amerikanske Milk Source LLC undervise på et ledelseskursus i uge 12 og 39.

Første kursus foregår i Wisconsin, imens kurset i uge 39 foregår i Danmark.

Juan Quezada er direktør i Milk Source LLC, som de seneste ti år har udvidet medarbejderstaben fra 200 til 700. I dag producerer virksomheden mælk i tre stater med samlet 40.000 køer og 10.000 geder.

Medarbejderne er kommet fra mange lande, primært fra Sydamerika, og det er ikke mange, der har uddannelse eller erfaring med dyr eller ledelse, når de kommer. Det er klart, at det kræver meget uddannelse på alle niveauer.

Santiago Ledwith fra Talentum4 har sammen med Juan Quezada stået for lederuddannelsesprogrammet i virksomheden. Det er den erfaring og det program, Susanne Pejstrup og Christien Bas nu kan tilbyde til danske og andre europæiske ledere i mælkeproduktionsbedrifter.

De to privatrådgivere driver henholdsvis Lean Farming og Danace, og man kan læse mere om kursusforløbet på deres hjemmesider. Sidste frist for tilmelding er 28. februar.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.