Kalve skal have rigeligt med vand

Giv kalvene masser af vand. Det lønner sig, påpeger rådgiver.

Det er på ingen måde tilstrækkeligt at give kalve mælk for at tilgodese deres væskebehov. Kalve har brug for masser af vand - foruden mælken - til at vokse og udvikle sig, påpeger kvægkonsulent Maria Falkesgaard Jørgensen, KvægrådgivningDanmark.

Vandet bør gives lige efter mælkefodring, da det stimulerer kalvene til et højt optag af vand.

Maria Falkesgaard Jørgensen anbefaler, at man giver varmt vand i skålen, da det kræver mindre energi for kalve at varme op, og derudover tager det længere tid om at fryse til is. Derudover viser forskning, at kalvenes optag af vand stiger, når vandet er tempereret, det vil sige 16-18 grader varmt.

Foruden at opfylde kalvenes behov og øge deres tilvækst er tildeling af vand også et lovkrav, at kalve over to uger til enhver tid skal have adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde. Da flere landmænd desværre glemmer det, har tildeling af vand fået Fødevarestyrelsens opmærksomhed og det er nu en fast del af velfærdskontrollen i kvægbesætningerne.

Siden 2004 har mangelfuld tildeling af vand været den hyppigste overtrædelse af velfærdsreglerne i kvægbesætninger.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.