Klovsygdomme bekæmpes med opmærksomhed og systematik

Hver femte har går rundt med en klovsygdom. Rådgiver giver gode råd til at spotte og behandle halte køer.

Af Cornelis van Santen, Kvægkonsulent Syddansk kvæg

I de danske stalde går over 20 procent af køerne rundt med en klovsygdom, og det har cirka været det samme niveau i de sidste 20 år. God klovsundhed er vigtigt for at have en velfungerende kvægproduktion, da klovlidelser er smertefulde og nedsætter koens velfærd.  For at komme problemet til livs skal du finde de halte køer så hurtigt som muligt, behandle dem hurtigst muligt, og så skal der skrues op for de forbyggende tiltag.

Hud- eller horn relaterende klovlidelser

Symptomer på forskellige klovsygdomme ligner hinanden. Klovsygdomme resulterer i halthed, lavere ydelse, ringere reproduktion og en livsforventning, som sandsynligvis er 1-2 laktationer kortere, end ved køerne som er raske. For at få overblik over klovsygdommene på ens egen bedrift, kan der laves en opdeling i hudrelaterende- og hornrelaterende klovsygdomme. Opdelingen laves på grund af hvordan og hvornår de fremstår og hvordan man forbygger sygdommen. 

Når en ko er halt

Når en ko er halt, skal den behandles straks ligesom vi gør ved en yverbetændelse. Der skal handles hurtigt, da sygdommen resulterer i faldende ydelse og reproduktion, hvilke forringer dyrets produktivitet generelt. Derudover skal der handles hurtigt, for at sænke smittetrykket i stalden af de hudrelaterende klovsygdomme. Hornrelaterende klovlidelser skal behandles hurtigt ved beskæring, for at lette overbelastning og smerte omkring såret, så såret heler i stedet for at blive til en kronisk skade. 

Forbyggende klovbeskæring

Som forbyggende indsats skal klovbeskæring af køerne planlægges i forhold til kælvnings tidspunkt. En beskæring to måneder før og to måneder efter kælvning forebygger mange klovlidelser og har vist sig at sænke risikoen for sålesår med 20 procent. Derudover skal køerne, afhængig af ydelsesniveau og staldforhold, beskæres en til to gange mere i laktationen.

Optimer i koens hviletid

Et andet forbyggede tiltag er at optimere i koens hviletid. Højt ydende køer har en dagligdag, som først og fremmest er optages af, at æde nok, producere mælk og at blive malket. Derudover bruger de tid på social adfærd, som for eksempel at vise brunst og slås med hinanden. Køerne producerer mest mælk når de hviler sig nok, helst 10-14 timer om dagen. Hvis køerne ikke få får hviletid nok, kan de hurtigt blive overbelastet og stresset. Den tilstand forringer robustheden af koen og øger forekomsten af klovlidelser og især laminitis. 

Multifaktorielt problem

Problemer med klove skyldes ofte flere ting, og der kan peges på mange faktoren, der skal være fokus på, for at forebygge forekomsten af klovsygdomme, og nogle af de vigtigste er samlet under følgende hovedpunkter:

  • Stabil fodring
  • Komfort i stalden: 

- Bløde og tørre sengebåse af de rigtige dimensioner (især nakkebom)
- God ædeplads, ikke flere end 2 køer per ædeplads
- Gangarealer som er ren, ikke glad og uden skarpe kanter

  • Ventetiden og stress omkring malkning

Nedenstående figur viser oversigt og sammenhæng mellem faktorer, som påvirker klovsundhed og især laminitis-forekomsten.  


Figur:  Klovsundhed, Dansk kvæg 2009

Opsummering

Når vi vil have at forekomsten af klovsygdomme ned, skal vi optimere på koens dagligdag med hensyn til hviletid og komfort i stalden. Derudover skal man planlægge de nødvendige klovbeskæringer, og sørge for at finde og behandle de køer, som halter, så hurtigt som muligt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.