Landmand: Nye bokse gør det lettere at håndtere kalvene

Blog fra mælkeproducenten: Filip Friis har købt fire nye bokse, som kalvene placeres i efter fødsel. Køerne kan nå kalvene i boksene og det er let at rulle kalvene videre til fællesboksene.

Af Filip Friis - fortalt til Peter Winther Mogensen
 
På grund af salmonella i besætningen har vi netop indført nye rutiner for smittebeskyttelse. Jeg har lagt vægt på, at rutiner er arbejdsvenlige, ellers lykkes de ikke i hverdag/weekenden og af samtlige medarbejdere. Det skal de nye kalvebokse fra CN Agro hjælpe med. Jeg har valgt disse flytbare kalvehytter, så jeg kan tage kalven fra koen hurtigst muligt efter kælvning, så vi mindsker risikoen for at overføre smitte fra ko til kalv. Men lovgivning og brancheregler tillader ikke hurtig adskillelse. Derfor har vi været kreative og lavet nogle bokse, som kan placeres foran fanggitteret.

Kalvene lægges i boksene og køerne kan nå dem igennem fanggitteret. De kan slikke, røre og komme i kontakt med kalvene, men vi slipper for risikoen for, at kalvene møder køernes gødning, hvor salmonellasmitten kan være.

En ekstra bonus ved de nye bokse er, at de er lette at flytte, fordi der er hjul under. Når kalvene skal videre til fællesbokse kan de rulles derud og vi slipper for at løfte så meget på kalvene. Det sætter mine medarbejdere pris på, og det er nok vigtigt at huske på ikke at løfte for meget af hensyn til kroppen.

Med hensyn til salmonellaen er vi i en god gænge, hvor køernes tal falder og vi har testet 60 kalve, som alle var negative.

Ny kalveplads

Udenfor skal vi have anlagt en ny plads til kalvehytter. Der skal lægges 800 kvadratmeter asfalt og yderligere 500 kvadratmeter knust asfalt rundt om. Overfladevandet fra pladsen samt fra køernes nye løbegård ledes til en lille gylletank, som kun bruges til overfladevand.

På den nye plads skal vi have fælleshytter til kalve. Med forpagtningen af den nye kvægstald og indkøbet af jerseykvier ser vi ind i væsentlig flere kælvninger. På sigt skal alle kælvninger sker her på hovedejendommen, men i begyndelsen vil vi have kælvninger to steder pga. salmonellastatus.

Der findes mange kalvehytter på markedet, og jeg købte sidste sommer nogle nye hytter med sandwichplader, som jeg forventede ville være lette at holde rene. Det er de også, men går der hul i pladen, skal hele pladen skiftes. Så nu har jeg valgt at købe ti nye fælleshytter af det mærke, som min far købte for 25 år siden. De hytter er her stadigvæk, og det siger da noget om holdbarheden. De har fået nyt tag og er fikset op.

Nogle ville vælge at have kalvene indenfor, men jeg kan godt lide hytterne, fordi de er lette at tage væk for at vaske og desinficere.

Gårdmineral er bekvemt

Vi er netop skiftet fra typemineral til en gårdblanding, hvor mineraler, foderkridt, natriumbikarbonat, vitaminer og magnesium er blandet sammen. Tidligere fik jeg de enkelte komponenter i bigbags, men det er lettere med en gårdblanding og prismæssigt kan det godt matche.

I optimeringsprocessen fik jeg opfyldt et ønske om, at vi skal have alt det organiske selen og E-vitamin puttet i, som lovgivningen tillader. Jeg kan allerede nu se, at der er lidt flere brunster end der plejer at være på denne årstid.

Vi har magnesium i blandingen for at forberede køerne på de store mængder frisk græs, som de skal optage i sommerperioden. Vi starter allerede nu, fordi det godt kan være, at jeg kan hente det første læs rug om en måned. Rugen er godt på vej og træerne er så småt klar til at springe ud. Så måske vi får tidligt forår.

Flere indtægtskilder på vej

Jeg er stadigvæk optaget af, hvordan jeg skaffer flere indtægtskilder til bedriften. Set fra min stol er det for usikkert at satse på mælken alene. Derfor har jeg over de seneste år udvidet mit areal, så vi nu er sælgere af grovfoder og kornprodukter fremfor købere. I år har vi taget hamp ind i markplanen, og jeg er også ved at starte en produktion af stude, så vi får en indtægtskilde i kødet.

Længere fremme venter der nok en aftale med et biogasanlæg om levering af gylle, så vi også her forhåbentlig får en indtægtskilde.

Hvis jeg havde egenkapital til det, havde jeg også investeret i solceller for at dække energiforbruget ind.
Jeg synes, at de seneste år har vist, at det kan være en god strategi at være selvforsynende og have flere ben at stå på.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus siden 2020
  • Udvidelse til 280 køer
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, 1 fastansat (far) 1 markmand, 1 deltid (faglært) to uddannede dyrlæger fra Brasilien (Elever)
  • Økologisk siden 1995, 135 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Blåkvæg som kødkvæg
  • 4 nye malkerobotter, Lely A5, foderskaber Juno, 2 Lely robotskabere, Heatimer
  • Ydelse: Vinter ca. 35-37 liter EKM pr. dag Sommer 32-34 liter EKM pr. dag
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • +800 hektar, 9-10 vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2022 (100% selvforsyning): Kløvergræs 150 ha, kolbemajs 35 ha, raps 205 ha, lupiner 230 ha, vårhvede brød 40 ha (sået november), vinterhvede/rug/triticale 55 ha, frøgræs 25 ha, 35 ha rødkløver til frø og 65 ha hamp.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.