Landmand producerer særlig mælk: Vi fodrer kun med hø fra engene
Michael Andersen, mælkeproducent ved Slagelse, har en bedrift med 50 økologiske køer, der producerer Hømælk til Ostebørsen, ud over sin konventionelle bedrift med 270 køer. Artiklen er fra arkivet og publiceret første gang i fagmagasinet KVÆG, juli 2018.

»Konceptet er, at vi fodrer køerne med hø fra de omliggende engarealer, og så går de ude og græsser af«, forklarer 38-årige Michael Andersen, der producerer økologisk hømælk til Ostebørsens gårdmejeri, hvor han er den eneste leverandør.

Samarbejdet startede ved et tilfælde.

»Jeg har en veninde, som jeg altid har fortalt, at jeg gerne vil lave is. Det har hun fortalt til sin mor, der arbejder på Ostebørsen, og hun har så fortalt det videre til Henrik, der ejer den.

En eftermiddag ringer han og spørger, om jeg vil lave noget mælk til dem«, fortæller han og uddyber, at Ostebørsen var i gang med at bygge et nyt ostelager, hvor de ønskede at have et lille mejeri.

Selvom mælken på nuværende tidspunkt ikke bliver brugt til is - men kun til ost og mælk - er han glad for at levere til mejeriet.

»Jeg får et mere personligt forhold til min ost, for det er kun min mælk, der bliver brugt«, siger han.

Ville udnytte ubrugte arealer

I Tude Ådal er der 495 hektar eng, som har ligget brak i 10 til 15 år. Ideen bag Hømælk var at udnytte
de ubrugte arealer i området.

Derfor forpagter han i dag 80 hektar eng i ådalen.

»Vi bruger noget, som ingen andre kan bruge, det betyder også, at vi går på kompromis med ydelsen. Vi når ikke 13 ton mælk, men kan vi lave et unikt, lokalt produkt «, siger Michael Andersen.

I butikken hos Ostebørsen koster en liter hømælk 20 kroner.

»Nogle dage er der ikke ret meget mælk, og andre dage er der mere. Lige nu ligger køerne på 20 til 25 liter i snit. De ligger på 50.000 celler, og vi har kun haft to yverbetændelser på halvandet år«, fortæller han.

Vejret er den største udfordring, så de kan få tørt hø hjem. Derfor overvejer han, om de skal investere i et tørreri.

»Det er en anden verden. Vi er dybt afhængige af, at vi får lavet det hø, vi skal bruge. Det betyder, at vi skal handle hurtigt, når vejret arter sig. Engarealerne giver noget nemt hø, men du kan også risikere at ryge ind i en balle med rent siv, og så er der ikke meget mælk den dag, men det er også det, der er charmen ved det«, mener han.

Enghø og -græs skal blive til de skønneste oste Fredag 21. oktober 2016 · 00:00

»Medarbejderne skal også synes, at det er spændende, fordi det er da ikke altid lige sjovt, at vi søndag nat bliver nødt til at køre ud og presse hø, fordi de lover regn mandag - det er ikke sjovt, men det er vilkårene, og glæden ved produktet overstråler de trælse ting«, siger han.

Startede småt ud

»Vi startede med en jersey ko og en sortbroget ko ude på en eng for at se, hvordan mælken var. Vi havde en lille spandmalker og en generator og malkede dem derude i en måneds tid«, fortæller Michael Andersen og forklarer, at det var den sortbrogede ko, der klarede sig bedst.

»Det kunne være spændende at arbejde videre med. Vi startede med to køer, så fik vi 10 køer, så 20 køer og nu har vi 50 og skal udvide til 80 sidst på året. Når du er ude i sådan noget her, er det svært at få banken med.

Jeg var heldig, for min bank viste nysgerrighed og bakkede op. Vi har udvidet stille og roligt hen ad vejen, og de penge vi tjener, skyder vi i projektet«, siger han.

Fra 1. januar 2017 forpagtede han en ejendom, hvor de 50 køer, der producerer hømælk, går.

»Der er plads til 80 til 90 køer i stalden. Jeg drømmer ikke om at udvide til mere. Jeg har ikke lyst til 1.000 køer. Kan vi have den størrelse, vi har, vil vi have tid til familielivet og have medarbejdere, der har det godt, så er jeg tilfreds «, siger han.

I stedet drømmer han om at have sin egen gårdbutik og om at finde på nye nicheproduktioner.

Vil fortælle den gode historie

Michael Andersen inviterer lokale børnehaver, skoler og vandreklubben indenfor på begge bedrifter.

»Jeg vil fortælle den gode historie og give den generelle forbruger et realistisk billede af mælkeproduktion
- om det er den ene eller anden produktion, er jeg ligeglad med, bare forbrugeren får en god oplevelse
af at drikke mælk og forståelse for produktionen bag«, siger han.

Hømælken er også et led i at fortælle den gode historie.

»Jeg møder forbrugeren på en helt anden måde. Alle ved, hvor mælken kommer fra, og vi bliver allemandseje og et synonym med Hømælk fra Tude Ådal«, siger han.

Michael Andersen tror på, at nicheprodukter bliver større i fremtiden, men det kræver tiltro til ideen og hårdt arbejde.

»Det har taget os to år nu, og vi er ikke blevet rige endnu - og bliver det nok heller ikke. Men kan vi ikke blive rige på den ene måde, kan vi nok på den anden med gode oplevelser og prøver at lave noget, som sikrer, at dansk landbrug får nogle gode historier«, siger han.

Faktaboks

Tidslinje

  • 2015. 1. juni overtog Michael Andersen Tøvestensgaarden ved Slagelse efter sin far, som stadig hjælper til på landbruget ved at stå for fodringen.
  • 2016. 6. september startede forsøget ude i engen, hvor han både havde en jersey ko og en sortbroget ko gående for at se, hvilken der klarede sig bedst. De to køer blev malket hver morgen og aften ude i marken.
  • 2017. 1. januar forpagtede han et landbrug ved Vemmelev, som skulle bruges som kviehotel. Der var en malkestald og nogle sengebåse, som kunne bruges til køerne, der producerer hømælk. Den første hømælk løb ind i mejeriet 13. februar 2017.
  • 2018. I dag bliver den forpagtede ejendom kun brugt til køerne, der producerer hømælk, og går under navnet  Tøvestensgaardens Øko-produktion. 1. juni blev den forpagtede ejendom økologisk. Planen er, at der skal udvidestil 80 køer sidst på året, så stalden bliver fyldt op.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.