Landmand: Vi skårlægger kornet for at give plads til efterafgrøderne

Blog fra malkekvægsbedriften: I Løgumkloster er Filip Friis klar til at skårlægge kornet for at fremrykke høsten og give mulighed for en rettidig etablering af efterafgrøder.

Af Filip Friis, økologisk mælkeproducent - fortalt til Peter W. Mogensen.

Høsten står lige for døren. Lige om lidt får jeg besøg af en god kollega, som har erfaring med at skårlægge korn og opsamle det med mejetærsker. Vi skal rundt og vurdere tre marker, hvor jeg påtænker at skårlægge før tærskning.

Skårlægningen skal jeg hjælpe mig med et dilemma: Jeg går ufattelig meget op i efterafgrøder, fordi de er afgørende for jordens sundhed og frugtbarhed. De samler også kvælstof op til de næste afgrøder. Men som økolog er jeg tit senere om at så end mine konventionelle kollegaer, da afgrøden skal konkurrere anderledes mod ukrudt. Samtidig er mit gødning ikke lige så tilgængeligt, så jeg kører en anden gødningsstrategi for at opnå bedste resultater, og hvis jeg derfor også skal høste senere, får jeg svært ved at etablere efterafgrøderne rettidigt.

Derfor påtænker jeg at skårlægge kornet og derved tvangsmodne det på skår i tre-fire dage, før det samles op med mejetærsker med pickup. Vi kan nemt tærske med 20-25 pct. vand. Jeg har nemlig netop afsluttet opbygningen af et planlager til 6.000 tdr. korn, så jeg har rigelig med kapacitet til at tørre kornet eller bælgsæden ned til det nødvendige niveau. Der er luftkanaler under hele planlageret, og der er frekvensstyring på lufttilstrømningen, så jeg kan justere op og ned efter behov. Jeg kan også blæse med varme, hvis jeg ønsker.

Plads til to års kraftfoder

Planlageret er efter mit behov stort. Faktisk har jeg to års lagerkapacitet til eget forbrug. Jeg vil i fremtiden gerne avle mit kraftfoder selv eller sekundært indkøbe det nødvendige helt lokalt, så mælken produceres på nærproduceret foder. Med to års lagerkapacitet kan jeg således lagre to års forbrug af kraftfoder. Det vil give en betydelig sikkerhed for min foderforsyning og min økonomi. Jeg kan sikre kraftfoderprisen to år frem, hvis jeg vil.

Jeg kan også bruge lageret til at gemme afgrøder, som grundet prisen og betingelserne ikke er gunstige at afsætte i høst.

Egne efterafgrøder

Jeg eksperimenterer med at dyrke mine efterafgrøder selv. Indkøbsomkostningerne er betydelige, fordi jeg er økolog. Eksempelvis har jeg ladet en slætmark med blanding 47 stå efter første slæt. Den står nu med et smukt rødkløvertæppe. Rødkløveren skal høstes til modenhed. En af mine kollegaer høstede efter samme metode 300 kg rødkløverfrø pr. hektar sidste år. Aktuelt betaler vi 150 kr. pr. kg rødkløverfrø, så hvis det lykkes, er økonomien interessant.

Som sagt er jeg meget optaget af efterafgrøder. Når vi begynder at høste, får maskinstationen besked om, hvornår de skal presse halm. De, som skal hjælpe med at køre halm, får også besked, så vi får marken ryddet og klar til etablering af efterafgrøder inden for max. tre-fire dage efter høst.

Her efter høst vil jeg bl.a. udlægge 30 hektar vikke og rug, som jeg påtænker at lade stå vinteren over og tage slæt på, inden marken pløjes og tilsås med majs næste forår. Det er også muligt, at jeg høster frisk efterafgrøde med min friskgræs-høster. Jeg har tidligere ensileret efterafgrøde til kvierne. Det er drøngodt foder med et højt indhold af protein.

Det gav et sug i maven

I stalden har vi taget en stor beslutning. Efter en SimHerd-beregning på brugen af kødkvægssæd har vi skruet gevaldigt op for brugen af kødkvægsracen charolais. Vi går næsten all-in, idet 80 pct. af køerne fremover insemineres med charolaisracen, hvor sæden er sorteret til at give flest mulige tyrekalve. Resten af køerne insemineres med kønssorteret malkekvægssæd af enten holstein, jersey eller RDM afhængig af, hvilken race de mangler i krydsningsøjemed. Det samme gælder alle kvierne.

Det var en betydelig beslutning at tage, da jeg sagde ja til at skrue massivt op for kødkvægssæden. Men holder beregningen, tjener jeg 1.000 kr. pr. årsko.

Vi har hidtil fået mange kvier. Alt for mange. Det næste halvandet år skal jeg afsætte 50-60 krydsningskvier og det er mange, når man tænker på, at jeg har 120 årskøer. Derefter vil vi med den nye strategi kun lave de kvier, vi selv skal bruge.

Jeg har lige solgt otte kvier til England. De er interesserede i krydsningerne mellem holstein og jersey og de tog alle otte, som jeg havde tilmeldt. Det har jeg ikke prøvet før. Det var gode kvier. For gode til at sælge, men jeg kan jo ikke bare bygge til stalden for at beholde dem.

Jeg lytter mig også til, at det er blevet sværere at afsætte renracede holstein og RDM-tyrekalve. Kalveproducenterne vil hellere have kødkvægskrydsninger, som er tyre, for at kunne tjene penge. Når de efterspørger det produkt, skal jeg levere det. Så det gør vi nu.

Faktaboks

Filip Mark Friis

  • Løgumkloster, blogger til Kvæg Plus i 2020
  • Uddannet jordbundsteknolog fra Vejlby Landbrugsskole
  • Bedriften overtaget pr. januar 2019 i generationsskifte, en fastansat (far) og en elev
  • Økologisk siden 1995, 130 malkekøer plus opdræt
  • Krydsningsracer, Holstein, RDM og Jersey for malkekøer og Holstein og Charolais for kødkvæg
  • To nye malkerobotter, Lely A5, Heatimer
  • Ydelse: ca. 37-38 liter EKM pr. dag vinter
  • Løsdriftsstald fra 2005 med Latex-madrasser
  • 366 hektar, heraf er 170 hektar under omlægning til økologi, fem vandingsmaskiner
  • Markplan til høst 2020: Kløvergræs 115 ha, majs 35 ha, hestebønner 80 ha primært salg, lupiner 30 ha, fabrikskartofler 20 ha, vårhvede brød 15 ha (sået november), vinterhvede brød 10 ha, vårbyg malt 25 ha, vinterrug brød 20 ha, triticale 25 ha 

 

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.