LDM: Sådan skal prisforslag sikre, at vi tjener penge

LDM har lanceret et nyt forslag til en kriseregulering af mælkeproduktionen.

En model med A- og B-priser, hvor B-prisen for ti procent af hver mælkeproducents leverancer aktiveres, hvis mælkeprisen kommer ned under et vist niveau.

Formand Kjartan Poulsen forklarer:

- Hvad går jeres forslag ud på?

»Vores forslag er en dynamisk regulering. Vi vil gerne bringe mælkemarkedet helt ud til landmændene, så landmændene tager ansvar for egen produktion, men også for mælken til mejeriet. Hvis der er overforsyning, så må man sælge noget billigere. Og så må man jo se på, om det kan betale sig at producere de sidste liter.«

- Men er det ikke utopi at tro, at landmændene bare skærer voldsomt ned?

»Det er sjældent de store mængder, der er tale om. Når der er produceret bare en procent for meget, så falder prisen markant, mens den omvendt eksploderer, når der er for lidt.«

- Arla giver jo i dag sine udsigter og forventninger til de kommende måneder?

»Ja, men de hjælper ikke noget. For du tjener bare mindre, hvis du producerer mindre. De fleste prøver i dårlige tider i stedet at stramme produktionen for at holde omsætningen. Men vi vil gerne over til, at man i stedet holder indtjeningen ved at sænke sine omkostninger.«

- Hvem skal indføre det her?

»Vi ser helst, at det kommer som et krav fra kommissionen. Men det har lange udsigter. Flere indfører egne modeller, fordi de kan se, at der skal noget til. FrieslandCampina har indført reelle kvoter. Det synes vi ikke, er klogt. Men vi kan se, at det har en effekt. Det er en logisk konsekvens af, at vi ikke har andre styringsredskaber. Det her skal være med til at undgå, at der bliver produceret noget, der ikke kan sælges.«

Andelstanken er at tjene penge

- Vil det her ikke bryde med andelstanken om, enhver må producere det, de kan og mejeriet skal afsætte bedst muligt?

»Jeg mener ikke, at det vigtigste i et andelsselskab er, at vi skal producere meget. De blev lavet for, at vi skulle tjene penge. Det er det vigtigste.«

- Hvorfor skal man ikke kunne sælge for eksempel en kvote?

»Det skal ikke kunne omsættes. Og AB-priserne skal kun træde i kraft, når det er nødvendigt. Altså når prisen er under 2,50 kr.«

- Hvorfor netop 2,5 kr/kg?

»Det er ikke nødvendigvis den pris. Det skal man regne på. Vi har sat det tal, for at vi kunne lave regnestykket. Pt. skal de fleste have 2,50 kr. for at det kan løbe rundt, men 2,80 kr. for at skabe overskud. 2,50 kr/kg er minimum for at dække omkostningerne ved at producere en liter mælk.«

- Hvad skal konsekvenserne være af at indføre jeres system?

»Konsekvensen bør være en højere gennemsnitspris for alle. Hvis markedet fungerer, er det det, der sker.«

- Men fungerer markedet ikke, som det er nu?

»Jo, men vi kan lige så godt selv som mælkeproducenter være en del af det. Det er vi ikke i dag. Hvis markedsmekanismerne fungerer, er der nogle, der går konkurs, når der er overproduktion. Men i dag har vi det også alle skidt. Hvis vi får det her system, vil der stadig ske tilpasninger og nogle vil stadig gå konkurs. Men de, der er på vej til at gå konkurs, vil ikke i lige så høj grad være med til at belaste alle andre.«

- Hvorfor det?

»Fordi man hele tiden vil kunne regne på, hvad der er klogt for den enkelte. Skal jeg slagte 10 køer, der alligevel ikke giver det store. Hvis markedet er dårligt og B-prisen lav, kan du lige så godt sætte dem ud og få en sundere produktion. I dag kan man ikke lave den betragtning, fordi man får samme pris for al mælken.«