Mælkefeber kostede 24 køer livet - overraskende forslag førte til løsning

»Vi havde massive problemer. I første halvår af 2017 mistede vi 24 køer på grund af mælkefeber, og det er jo ekstremt«.

Sådan fortæller Anders Nørgaard, der de første 10 år som selvstændig kun sjældent oplevede mælkefeber.

Men i 2017 var virkeligheden pludselig en anden, og de mange dødsfald gav i den grad anledning til hovedbrud hos Anders Nørgaard. Ud over de døde køer var præstationerne hos mange andre køer i besætningen også berørt.

Han vidste, at mælkefeber er fodringsmæssig betinget, men han havde overholdt alle anbefalinger i forhold til kalciumindhold og CAB-værdier.

»Det var naturligvis vældig frustrerende. Vi kunne ikke finde nogen fejl. Hvis der før var problemer, kunne vi løse det ved at justere på fodringen, men her hjalp ingenting. Vi blev ved med at få mælkefebertilfælde«, fortæller han.

pH-værdi tæt på ni

Han snakkede med eksperter og dyrlæger og andre rådgivere, men deres råd, præparater og vejledninger fik ikke problemerne til at forsvinde.

»Så kom Morten Thomsen fra Sagro Kvæg ind fra sidelinjen med en idé hentet i USA. Han foreslog, at vi målte pH i urinen på køerne«, fortæller Anders Nørgaard.

»Det var egentlig meget simpelt. Vi tog nogle golddyr fra og målte på deres urin med almindeligt pH-papir. Det bekræftede, at pH-værdien var tæt på ni og altså alt for høj. Det kom bag på mig, for jeg havde finkæmmet markedet for at finde fodermidler med et lavt indhold af kalcium og en lav CAB-værdi«, fortæller Anders Nørgaard.

Efter anbefaling fra Morten Thomsen blev alle tilsætningsstoffer i foderet fjernet, og i stedet blev der tildelt 25 gram magnesiumsulfat pr. ko pr. dag.

En til to uger senere blev der udført en ny urintest.

»Det havde hjulpet, men pH var stadig for højt«, husker Anders Nørgaard.

Mængden af magnesiumsulfat blev gradvist hævet fra 50 til 75 og endte på 125 gram pr. ko pr. dag. Foto: Sagro

Reddet af magnesiumsulfat

Mængden af magnesiumsulfat blev derfor gradvist hævet til 50 til 75 og fortsatte til den endte på 125 gram pr. ko pr. dag, før forsuringen var tilstrækkelig og pH landede på 6 til 6,5. Fra den dag var der ikke flere tilfælde af mælkefeber.

»Derfor er jeg overbevist om, at magnesiumsulfat virker. Vi har siden prøvet at reducere i tildelingen, men med det samme, vi piller ved det, får vi nye tilfælde af mælkefeber«, fortæller Anders Nørgaard.

»Vi ved stadig ikke, hvad der fik os til at vælte. Og hvad det underliggende problem er, er stadig en gåde, og det bekymrer mig da, at vi ikke kender de eventuelle bivirkninger ved magnesiumsulfat.

Om det hæmmer foderoptagelse hos nykælvere for eksempel. Langtidsvirkningen er ikke ordentligt dokumenteret «, fortsætter han.

Fra litteraturen ved man dog, at kalvefosteret får sværere ved at optage selen, og af den årsag tildeler Anders Nørgaard selen og D-vitamin i mælken til kalvene.

Inden han begyndte på magnesiumsulfat havde han forsøgt sig med et tilskudsprodukt, der markedsføres som virksomt mod mælkefeber.

»Det var ekstremt dyrt, og det havde absolut ingen effekt«, lyder dommen fra Anders Nørgaard.