Mælkeproducent: 70 millimeter vand har skudt godt gang i græsset - nu håber vi på varme

Blog fra mælkebedriften: Første slæt kom i hus otte timer før himlens sluser åbnede.

Af Mette Mølholm Juul Mikkelsen 

Egentlig troede jeg, at første slæt ville blive noget senere, men det kom i hus 16. maj præcis som sidste år. Udbyttet blev, som vi forventede, noget mindre end normalt, men jeg satser på, at kvaliteten er i orden. Det manglende udbytte skyldes jo især, at vi har manglet vand og varme.

Selvfølgelig har det også betydning, at det er marker, der skal lægges om næste år. Ud af de cirka 30 hektar, vi tog slæt på, er kun 7 hektar andenårsmarker og ellers er det fjerdeårsmarker.

Efter vi tog slæt, har vi kørt gylle på og fået 70 millimeter vand, så vi håber virkelig på lidt mere udbytte i 2. slæt.

Heldig med regn

Af de 70 millimeter kom de 25 første millimeter dagen efter vi snittede. Otte timer efter, at vi havde dækket stakken, begyndte det, så vi var lidt heldige med timingen. Udsigten til en del regn var selvfølgelig medvirkende til, at vi tog slæt lige på det tidspunkt; græsset virkede klar og vejrudsigten for den kommende uge så ikke for god ud, og gik der for lang tid ville det måske gå ud over kvaliteten.

Jeg kan fornemme, at vi har været heldige i forhold til mange andre med den mængde vand, vi har fået.

Blanding 35

Slættidspunktet vurderer vi først og fremmest ved at gå ud i marken. Græsset er en blanding 35, som kan bruges til både slæt og afgræsning. Vi synes, den er lidt mere til at arbejde med i forhold til en 45’er som vi før har haft. Med den kunne man hurtigt komme bagud ift. skridning. Vi tager som regel ikke analyse af frisk græs, men altid af den færdige ensilage.

Henter 6 FE i marken

Køerne er på græs hver dag, og vi forventer, at de henter cirka 6 FE i marken dagligt lige nu.

Vi satser på, at der, med regnen og lidt mere varme, er græs nok i afgræsningsfoldene indtil vi har taget andet slæt. Derefter vil køerne få ca. 7 hektar mere, da vi som regel har lidt større areal pr. ko jo længere hen på sæsonen vi kommer. Vi har en vårbygmark med græsudlæg i, som vi påtænker at tage som grønkorn, og bagefter overlade den til afgræsning.

Sunde ben

Dyrene går tre til fem dage i hver fold. I princippet vurderer vi foldene hver dag, og når de kommer af, afpudser vi foldene, for at prøve og holde græsset frisk og ensartet.

Det vil i flere tilfælde nok være nemmere at have køerne inde hele året, men vi kan godt lide at have køerne på græs. Det er sundt for dem med motion, og det er godt for ben og klove. Dem bruger vi ikke meget tid på. Det er kun, hvis der er meget fugtigt, at der kan opstå lidt udfordringer.

Derudover er det også billigere at lade køerne selv hente nogle foderenheder på marken, frem for maskinstationen.

 

 

Faktaboks

Mette Mølholm Juul Mikkelsen

  • Kandidat til "Årets Unge Landmand" 2018
  • Driver sammen med sin far bedriften Havdal ved Søften, Århus. Blogger til Kvæg Plus.
  • 100 årskøer, Jersey, ca. 10.000 kg EKM pr. ko pr. år
  • Dybstrøelsesstald med varmegenindvinding til stuehus, 2 x 8 sildeben malkestald
  • Malkekøer og ungdyr kommer på græs i sommerhalvåret
  • Gårdmejeri med produktion af is og salg af frisk mælk
  • 115 hektar med græs, majs, vinterbyg og vårbyg

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.