Majs med mindre udvaskning af kvælstof, men fuldt udbytte

Nøje timing og nøjagtige mængder gødning samt efterafgrøder kan være med til at mindske udvaskning af kvælstof fra majsmarker.

Majs er en populær afgrøde på kvægbedrifter, fordi den har den bedste fodringsøkonomi og det mindste klimaaftryk i fodringen. Miljømæssigt kommer smileyen dog nemt til at hænge lidt mere i mundvigene. Den har svært ved at holde fast i kvælstoffet, fordi den kun optager kvælstof fra begyndelsen af juni til begyndelsen af september.

Sådan lød det fra landskonsulent Martin Mikkelsen, Seges, på Kvægkongressen tirsdag.

Undgå unødvendig kvælstoftilførsel

For at få has på udvaskningen skal man først og fremmest undgå unødvendig tilførsel af kvælstof.

- Der skal tilføres kvælstof, så vi rammer 70 gram råprotein per kilo tørstof i de enkelte marker. Er indholdet af protein lavere, har det sandsynligvis kostet udbytte – er proteinindholdet højere har det øget risikoen for udvaskning, sagde han.

Mængden af gylle beregnes ud fra kvælstofbehovet i marken, en gylleanalyse og vurderet markeffekt.

Gylle skal udbringes så tæt på majssåning som praktisk muligt – tidligst 1. april. På JB 1 og JB 3 bør tilsættes en nitrifikationshæmmer.

Nedbringning i jorden

En del af kvælstoffet kan udbringes i vækstperioden i handelsgødning eller gylle senest, når majsen har 6 blade.

- Det er bedst at nedbringe gødningen i jorden, understregede Martin Mikkelsen.

Handelsgødning kan udbringes i forbindelse med radrensning under skæret ind til majsrækken. Gyllen udnyttes bedst, hvis den nedfældes, før der sås efterafgrøde.

Forsuret gylle kan udbringes lige efter radrensning, men der er risiko for en mindre markeffekt.

Ved placering af gyllen kan kvælstofmængden reduceres med 20-30 kilo N per hektar, fordi kvælstofvirkningen forbedres.

Med forfrugt kløvergræs med mindst 15 procent kløver er det kun nødvendigt at tilføre 30-40 kilo kvælstof per hektar i startgødning eller gylle for at sikre fuldt udbytte.

Efterafgrøder

Efterafgrøder kan være med til at tilbageholde kvælstof, der ellers var blevet udvasket, og skal samle kvælstof op om efteråret

- Efterafgrøden skal dække mindst 20 procent af jordoverfladen før høst for at have en væsentlig effekt på udvaskningen, sagde Martin Mikkelsen.

I marker med middel til højt kvælstofniveau sås alm. rajgræs. Gerne en blanding af diploid og tetraploid alm. rajgræs eller en blanding af alm. rajgræs og cikorie. Det skal ske, når majsen har fire til fem blade.

Marker med middel til højt kvælstofniveau er marker med kløvergræs i sædskiftet.

Lavt N-niveau

I majsmarker med lavere kvælstofniveau sås efterafgrøden senest, når majsen har fem til seks blade. Det er marker med majs efter flere år med majs eller korn.

Ved senere såning sås en hurtig efterafgrøde som for eksempel italiensk rajgræs.

Det bedste er at så efterafgrøden med dybdestyring og trykhjul i tre spor med 20 centimeter afstand eller i fire såspor med 14 centimeter afstand, viser forsøg.