Mange køer har alt for lang goldperiode - tjek dine nøgletal

Aktuelt er gennemsnittet for goldperioden i de danske besætninger 51 dage, og den øvre 25 procent-fraktil er 56 dage.

Af Mie Riis, kvægbrugskonsulent, LMO Kvæg

En tilstrækkelig lang goldperiode er vigtig for at de mælkeproducerende celler i yveret kan restituere, men samtidig er der for langt de fleste køer ingen fordel ved at have for lang en goldperiode.

I mange besætninger finder vi gennemsnitlige goldperioder som er langt over det anbefalede, og med meget stor spredning mellem køerne.

Aktuelt er gennemsnittet i de danske besætninger 51 dage, og den øvre 25 procent-fraktil er 56 dage. Der er med andre ord potentiale i en del besætninger til at hente nogle spild-dage ved at reducere goldperioden til fx 42-49 dage.

Et eksempel: 280 kr. pr. ko direkte på bundlinjen

I en udvalgt besætning er den gennemsnitlige goldperiode 59 dage og med stor spredning – begge dele kunne forbedres. Køerne afgoldes med 29 kg EKM.

I første omgang sænkes goldperioden kun til 49 dage, selvom den kan blive kortere endnu. Indtægten går direkte på bundlinjen. Der er plads i stalden, og i gennemsnit er dækningsbidraget øget med 280 kr. pr. ko på grund af den øgede leverance og færre spildfoderdage.

Havde scenariet været, at der ikke var plads i malkeholdet kunne man i stedet have undværet 1 ko for hver 45 malkende og dermed sparet foderomkostningerne. Det giver en besparelse i samme størrelsesorden pr. ko, og dermed samme stigning i dækningsbidraget.

 

Figur 1. Topydelser i en besætning målt over nogle ydelseskontroller

Så længe man i denne besætning holder sig til over 38 dages goldperiode, er der ikke forskel i topydelserne. Der ser samtidigt ud til at være en lidt negativ effekt af at have lange goldperioder, dog lidt få data at konkludere på.

Videnskabens tilgang

En internationalt publiceret metaanalyse af 24 datasæt, som har fokuseret på effekter af at forkorte goldperioden ned til 5 uger sammenlignet med 7-9 uger, har vist at mælkeydelsen totalt ikke blev påvirket, mens proteinprocenten steg svagt. Det gav således heller ikke forskel i immunoglobulin-koncentrationen.

Der var heller ikke forskel på risikoen for yverinfektioner, tilbageholdt efterbyrd og børbetændelse.

Der var lavere risiko for ketose, da køerne generelt havde en bedre energibalance i goldperioden, og derfor var der heller ikke effekt på risikoen for løbedrejning.

Reproduktionsresultaterne var heller ingen påvirket, ligesom drægtighedslængden og kalvenes fødselsvægt var uændrede.

Når goldperioden skal have en vis minimumslængde er det på grund af den delvise nydannelse af de mælkeproducerende celler. Disse celler har et bedre respons på hormonerne, og er derfor mere effektive end dem der allerede har været brugt i en eller flere laktationer.

Antallet af mælkeproducerende celler er højest i starten af laktationen og falder i løbet af laktationen.

På grund af hormonresponset er effektiviteten i den enkelte celle højest i perioden mellem kælvning og topydelsen. I denne periode begrænses koens ydelse primært af blodets næringsstofforsyning. Faldet på den anden side af topydelsen skyldes primært et tab af antallet af mælkeproducerende celler.

Sæt goldperioden under luppen

Der er som ved alt andet plads til variationer mellem besætninger, og dén strategi som fungerer godt for den ene er ikke nødvendigvis god hos den anden.

Et godt sted at starte er naturligvis at skabe overblik over de nuværende resultater.

• Den gennemsnitlige goldperiodelængde kan findes på udskriften Nøgletal eller Nøgletalstjek og forudsætter naturligvis at der indberettes goldperioder, mens variationen må uddrages fra én af listeudskrifterne.

• Du kan understøtte din beslutning om at forkorte goldperioden ved at bruge reproduktionsanalysen, som kan oplyse om dine køers risiko for ikke at blive påbegyndt til tiden eller løbe om er påvirket af længden af goldperioden.

• Hvis laktationskurverne er tilfredsstillende, vil det være relevant at tjekke over de næste ydelseskontroller, om ydelsen fx 30-65 dage efter kælvning er påvirket af længden af de nuværende goldperioder, som vist i figur 1. Her er ingen systematik mellem topydelse og længden på goldperioden. Der er derfor lavthængende frugter at plukke ved at forkorte goldperioden for en del af køerne.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.