Max 17 procent protein: Kan man mon tjene på miljøvenlighed?
Ugen på spidsen: Hver anden bruger mere end de anbefalede 17 procent protein i kvægfoderet. Er der en god grund eller kan de tjene penge på at sætte proteinindholdet ned?

På fodringsdagen i Herning for nyligt kom der et meget kontant mål fra Landbrug & Fødevarer, Kvæg, for indholdet af råprotein i kvægfoder. Max 17 procent. Seges har i forvejen et projekt 17 procent, men på fodringsdagen kom det mere bombastisk: Sæt frivilligt proteinindholdet ned til 17 procent, og man kunne så selv tolke videre: Ellers bliver et lovkrav.

Hver anden bruger mere end 17 procent protein i kvægfoderet, så der er stadig noget at hente hjem. Det, der skal hentes hjem, er reduktion af ammoniakudledningen. Kvægbruget kan med denne øvelse bidrage med 500 ton ammoniak ud af de 7000 ton Danmark er bagefter i forhold til EU-krav.

Danmark forpligtede sig i 2012 til at reducere ammoniakudledningen med 24 procent i 2020 sammenlignet med 2005. Danmark har p.t. nået 17 procent reduktion.

Målet blev meldt ind til EU under miljøminister Ida Auken, dengang SF, og er fire gange så højt som målet for alle lande i gennemsnit. Intet andet EU-land har lige så ambitiøse mål om at reducere ammoniakudledningen.

Selv om det virker som overambitiøst på Danmarks vegne, skal man måske ikke som kvægbruger være så ked af lige netop målet om 17 procent protein, for der er angiveligt penge i ikke at overforbruge det.

Økonomisk set er 16 procent proteinindhold det rigtige ifølge Aarhus Universitet, og så er der lige lidt slup til analyseusikkerhed og køer med særlige behov ved at sige 17 procent, lød det. Der kan altså være penge at spare.

Konsulenter peger på, at målet om 17 procent protein i kvægfoderet, ikke er den største udfordring, de har stået overfor. Så man må formode, at det kan lade sig gøre. Den gælder ikke for græssende dyr, hvor proteinprocenten er svær at styre, så økologer kan trække vejret roligt. Udfordringen synes at være størst der hvor græsensilage fylder meget i foderet, for det nye mål må ikke gå ud over aminosyresammensætningen AAT og PBV.

Nogle landmænd har også valgt at ligge højt fordi de mener at jerseykøer bør ligge højere, hvilket vist ikke er vist i forsøg. Eller fordi nykælvende køer kan kvittere for mere protein – og så får hele holdet det. Det var måske en god ide at drøfte med foderrådgiveren, så man i hvert fald ikke ligger højere i protein end hvad der betaler sig.

En anden problematik er, at der er meget snak om at man skal producere mere af sit eget protein selv, og at man kan gøre det ved at øge græsandelen. Græs har mange gode egenskaber for miljø, klima med mere, men hvis det så øger ammoniakudledningen at øge græsandelen i foderet, er man måske næsten lige vidt.

Der er nok brug for at grave i, hvordan man kan kombinere højt græsindhold med rette proteinprocent, AAT og PBV.

Men hvad mener du?

Bruger du mere end 17 procent – det gør hver anden – og hvorfor? Hvad synes du udfordringen er ved at ramme 17 procent eller derunder?

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.