Mejeriprisernes styrtblødning er standset på GDT-auktionen

GDT-auktionen endte tirsdag i en lille stigning. Det sker på baggrund af to måneder med faldende priser.

Fire auktioner - eller to måneder - med fald er nu afløst af en lille stigning på 0,4 procent hos Global Dairy Trades prisindeks.

Den globalt toneangivende mejeriauktion havde færre mængder i handel tirsdag: 29.514 ton solgte mængder mod sidste auktions 35.042 ton.

Smøret, der har oplevet ekstremt høje priser, fortsatte dog faldet - og gik hele 11,1 procent ned. Cheddar faldt med 3,9 procent.

Til gengæld steg mælkepulveret i pris. Største stigning oplevede skummetmælkspulveret med 4,7 procent. Kærnemælkspulver steg med 4,3 procent og sødmælkspulver med 1,7 procent.

Indekset er pt. i 973, hvilket er cirka 10 pct. under seneste top i sommeren 2017.

Nedenfor ses GDT-indeksets udvikling fra 2014 til nu.

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.