Arkivfoto: LandbrugsMedierne.Viking Gentics, skal sammen med Aarhus Universitet, SEGES og Simherd A/S lave et projekt som ved hjælp af 3D-kameraer giver mælkeproducenten adgang til data om hver enkelt kos foderoptagelse skriver Aarhus Universitet.
Projektet vil skabe helt unikke muligheder for i praksis at kunne sætte ind med effektive og målrettede managementtiltag til gavn for både landmandens økonomi og klimaregnskabet
I en moderne malkekvægsbesætning er køerne typisk opstaldet indendørs i store grupper af køer med fri adgang til en foderblanding uden kendskab til den enkelte kos foderoptagelse.
Det betyder, at managementbeslutninger, som skal bidrage til øget produktion, baseres på en antagelse om, at alle køer er lige effektive.
Men dette er langt fra virkeligheden og langt fra optimalt.
kunstig intelligens
Projekt hedder ”Cattle Feed InTake – CFIT”, og der blive anvendt 3D-kameraer og kunstig intelligens til at identificere køerne, estimere deres vægt og kvantificere, hvor meget de æder.
Foderoptagelse bliver i dag typisk målt ved hjælp af vægtbaserede teknologier (Insentec og Growsafe).
Disse løsninger er installeret i adskillige forsøgsbesætninger i hele verden (også på Danmarks Kvægforskningscenter), men er meget dyre og tidskrævende at vedligeholde.
Derfor er der behov for et billigere og mindre arbejdstungt system, der automatisk kan måle køernes individuelle foderoptagelse ude hos den enkelte mælkeproducent.
Værdien af foderdata på koniveau er stor
Professor Søren Østergaard, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, er ansvarlig for den del af projektet, som skal regne ud, hvor værdifuldt det er at have adgang til foderdata fra hver enkelt ko i en besætning.
”Vi ved, at over 70 procent af de variable omkostninger i mælkeproduktionen er relateret til foderproduktion og fodring. Selv en lille forbedring i fodereffektiviteten vil derfor have en stor værdi for landmanden”, siger Søren Østergaard.
Samme ydelse - forskellig foderoptag
Fra forsøgsbesætninger ved man, at foderoptagelsen, mellem to køer på samme produktionsniveau, årligt kan variere med op til ét ton foder målt i tørstof.
Forskning viser også, at metanudskillelsen fra køer reduceres med lavere foderoptagelse på samme produktionsniveau.
Professor Martin Riis Weisbjerg, Institut for Husdyrvidenskab, Aarhus Universitet, står for den del af projektet, der skal generere ny viden om, hvordan foderdata på den enkelte ko kan bruges til foderoptimering i praksis.
”Kendskab til den enkelte kos foderoptagelse vil give os muligheden for at beregne effektiviteten for den enkelte ko. I vores del af projektet, vil vi blandt andet undersøge, hvorvidt køerne, mht. fodereffektivitet, rangerer konstant igennem en laktation og fra laktation til laktation, således at der f.eks. kan selekteres for effektive dyr tidligt i første laktation”, siger Martin Riis Weisbjerg.
Giver også information om sygdom
Muligheden for at indhente data på individniveau, frem for besætningsniveau, gør det samtidigt muligt for landmanden at få vigtig information om den enkelte kos sundhedstilstand og fysiologiske status.
Dermed kan man sætte tidligt ind i tilfælde af eventuel begyndende sygdom hos koen.
Endelig vil projektet og de mange data på individuelle fodermålinger, ifølge VikingGenetics, åbne op for helt unikke muligheder og nye studier i den kompleksitet, der er omkring kvægavl, ressourceeffektivitet og klimabelastning.
Relaterede artikler
Kommentarer