Efter fremskrivning: Der vil mangle grøn gas i 2030

Brancheorganisation går i rette med ny klimafremskrivning

Det kommer ikke til at holde stik, at den nye klimafremskrivning forudser, at der i 2029 er 100 procent grøn gas i gasnettet.

Det mener brancheorganisationen Biogas Danmark ifølge en pressemeddelelse.

Organisationen mener, at der vil mangle 0,5 millioner ton CO2-reduktion som følge af en mindre biogasproduktion end antaget i fremskrivningen. 

– Forringede rammevilkår for biogassen betyder, at biogasproduktionen ikke kommer til at udvikle sig som forventet i klimafremskrivningen. I stedet for fremgang forventer vi stagnation og måske endda nedgang i biogasproduktionen i de kommende år, siger direktør i Biogas Danmark Frank Rosager i pressemeddelelsen.  
 
Biogas Danmark bygger sine forventninger til udviklingen i biogasproduktionen på flere forhold. 

For det første er udbudsbetingelserne i de kommende biogasudbud markant forringet. Derfor tror Biogas Danmark ikke på, at udbuddene vil føre til den forventede ny biogasproduktion. 
 
Samtidig er det statslige gasdistributionsselskab Evida på vej med en ny tarifmodel fra 2025, der giver incitamenter til at bruge store mængder fossil gas, mens det bliver markant dyrere både at levere og købe grøn biogas. 

/brahe

Seneste videoer

Se alle

Forsiden lige nu

Seneste videoer

Se alle