Kalve, som siden fødslen er blevet opstaldet sammen to og to, har en højere tilvækst og slutvægt efter mælkefodringsperioden, end kalve opstaldet alene.
Det viser et studie af 40 jerseykviekalve.
Kalvene fik tildelt mælkeerstatning to gange dagligt og havde derudover fri adgang til vand og kraftfoder. Kalvene blev vejet hver uge, og deres adfærd blev observeret to gange i ugen. Forsøget varede ni uger.
Adfærdsobservationerne viste, at de parvis opstaldede kalve brugte 13 procent af tiden, de blev observeret i, til at forsøge at patte på hinanden.
Kommentarer