PFAS er en tikkende bombe under kystnære kvægbrugere 

På spidsen: PFAS-snak kan skade både naturpleje, og der er næpper heste nok til at erstatte kødkvæg

Mange landmænd holder sig for øjne og ører og sender dyrene på græs som de plejer. Naturstyrelsen trak med få dages varsel 3.000 hektar tilbage fra Naturpleje med kvæg grundet målinger af PFAS. Senere fulgte forsvarets arealer og efterlod landmændene i knibe. For hvor skulle dyrene så hen? Det havde dog været rart hvis de havde givet besked i lidt bedre tid. Siden er der så åbnet lidt igen, på eget ansvar.

Det foruroligende er, at 3.000 hektar kun er en brøkdel af den jord, der ligger langs den jyske vestkyst. Går problemet mon hen og bliver endnu større end i dag? Det er kun på statens arealer, nogen har forholdt sig til om dyrene må gå ud. 

Man kan selvfølgelig trøste sig med, at hvis der er PFAS, så har det været der i mange år, hvis det er en trøst. Nogle eksperter siger, heldigvis, at PFAS er aftagende. Der har også gået dyr i mange år. Det synes heldigvis ikke som om, det har resulteret i en hel masse forgiftet kød. Ikke generelt i hvert fald. De fleste store fund handler om punktkilder som ved brandøvelsespladsen nær Korsør og få andre steder.  

Man finder, når man kigger

Men hvem ved? Det plejer at være sådan, at jo mere man kigger efter et kemikalie, des mere finder man. Selv om PFAS ikke kommer fra landbruget, vil det være landmanden, der bliver hårdt ramt ved fund. Når man leverer kød til Friland, skal man erklære, at dyrene ikke er forgiftede. Hvad hvis de så finder PFAS i dyrene? Hvor står landmanden? Skal han betale erstatning for de fem ton fars dyret er blevet blandet sammen med, hvis dyret er nået så langt og kødet skal tages tilbage. En bekymrende tanke. 
Skal naturplejen overlades til slåmaskine?

Et andet aspekt er naturplejen. Mange af de kystnære arealer er netop sådanne, der er lagt ud til naturpleje med dyr, typisk kvæg. Nu må der ikke gå kvæg, men heste må godt gå der og pleje naturen. Bortset fra, at det nok bliver svært at finde så mange heste i en fart, at arealerne kan plejes, så kan man da godt fundere over, hvor hestene ender. Er det OK fordi de ikke bliver spist? Eller tager jeg fejl? – mon ikke der er heste fra Danmark, der bliver spist, et eller andet sted i verden?

Det næste er, om  naturplejen overlades til slåmaskinen? Det giver ikke samme effekt, som når kvæg græsser, for slåmaskinen efterlader ikke kokasser til insektmylder. 

Sundhed tæller

Selvfølgelig skal man også tænke sundhed ind. Der er ingen, der kan være interesseret i at forgifte forbrugerne med PFAS, hvis det altså er det, der vil ske. Godt nok er PFAS ikke nyt i naturen, det er bare først fundet nu, og man har jo spist kød fra det kvæg, der har gået på arealerne. Heldigvis tyder det ikke på, at PFAS ofte findes i oksekød, der er trods alt taget stikprøver gennem årene. 

Mange steder har dyrene fået lov at komme ud på arealer, hvor der først var forbud mod det på grund af PFAS, og det kan jo være fint nok for landmanden, hvis han ikke har andre steder at gøre af dyrene. Landmanden kan dog stadig ikke sælge kødet, hvis der er PFAS i. Det kan man godt forstå, for det nytter jo ikke, at sælge kød med potentiel gift i. 

Måske skal naturpleje kobles mere fri af kødproduktion og  overlades til stude, der bliver 10-15 år gamle så det ikke er kødet, men naturplejen der betaler for koens ophold.  

PFAS forsvinder

Heldigvis er det også sådan, at PFAS-indhold i kød forsvinder igen efter en tid. Et antal måneders ophold på ikke PFAS-jorde eller slutfedning med PFAS frit foder på stald, kan gøre dyrene slagtbare og salgbare igen. Særlig fedt er det dog ikke – for kødkvæg markedsføres normalt på naturlighed og renhed og ikke på, at nu er de afgiftet efter at have været væk fra naturarealerne. 

Endelig er det ret praktisk ikke særlig håndterbart at skulle beholde dyrene længere fordi der nu er endnu en ting at tage højde for. 

PFAS er en ny bekymring, man skal tage højde for, men heldigvis findes der kun sjældent PFAS-kød ved kontrollerne. Det gælder forhåbentlig også for dyrene tæt på Vestkysten. 
 

Frederik Thalbitzer, journalist og kvægfaglig redaktør på LandbrugsAvisen, magasinet Kvæg, magasinet Kødkvæg samt Kvæg Plus

Faktaboks

 

I den ugentlige klumme på Kvæg Plus, "Ugen på spidsen", sætter Peter W. Mogensen og Frederik Thalbitzer, journalister og kvægfaglige redaktører på LandbrugsAvisen, magasinerne Kvæg og Kødkvæg samt Kvæg Plus, kvægugen i perspektiv.

Klummen er udtryk for skribentens personlige synspunkt, og udtrykker ikke nødvendigvis bladhusets holdning.

 

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.