Se de nye regler for udegående kvæg om vinteren

Nye retningslinjer for udegående kvæg om vinteren. Lempeligere krav til kvæg, der er i godt huld og vant til at gå ude.

Af Søren Lykke-Jensen, økologirådgiver, ØkologiRådgivning Danmark

Fødevarestyrelsen har netop udsendt nye tilpassede retningslinjer for udegående kreatur i vintervejr.

De understøtter en høj dyrevelfærd og bedre sikkerhed for, hvordan reglerne overholdes hos de landmænd der har kreaturer gående ude om vinteren.

For sundt robust kvæg med godt huld og godt hårlag, der er tilvænnet til at gå ude, stilles der ifølge Fødevarestyrelsen præciserede retningslinjer ikke et konkret krav om læskur eller tæt skov.

Det betyder, at det først og fremmest er dyrenes tilstand, der danner grund for kontrollens afgørelse af forholdene om vinteren.

Med de nye retningslinjer indskærpes det, at det er dyrenes tilstand der danner grund for kontrollens afgørelse af forholdene om vinteren. Der skal altså være mindre fokus på et isoleret krav om læskur eller tæt skov som dyrene kan gå ind i.

Kvæg, der går ude om vinteren, skal være:

  • Robuste og være tilvænnet til at gå ude.
  • Være ved godt huld og have et godt og tæt hårlag.
  • Dyrene skal være rene og have adgang til et tørt leje.
  • Der skal være græsdækkede arealer.
  • Dyrene skal have mulighed for at finde læ, i de naturlige forhold på stedet, evt. suppleret af managementtiltag.

Hvis kvæg opholder sig ude, uden adgang til særligt beskyttende forhold, så skal de straks flyttes, hvis vejret bliver dårligt.

Emneord PLUS

Kommentarer

Sponsoreret indhold

Sponsoreret indhold er artikler produceret af den annoncør, der er angivet i toppen af artiklen. Sponsoreret indhold er betalt af den angivne annoncør og er derfor ikke redaktionelt indhold. Hos LandbrugsAvisen følger vi de gældende retningslinjer for sponsoreret indhold fra Danske Medier, markedsføringsloven og presseetiske regler.