Danske kalveproducenter indkasserede i 2022 lidt mere end en blank ti-krone per kalv per foderdag i restbeløb, viser DLBRs årlige benchmark af økonomien i en række slagtekalvebesætninger.
Restbløbet lå dermed godt to kroner højere per kalv per foderdag i forhold til 2021, og det skal især forklares med de historisk høje priser på okse- og kalvekød i 2022.
Fra 2021 til 2022 steg afregningsprisen med ni kroner per kilo, og foderomkostningen per kilo tilvækst steg fra 8,49 til 11,27 kroner.
Undersøgelsens forfatter Morten Nyland Christensen fra Seges lægger vægt på, at den gennemsnitlige foderomkostning på tværs af bedrifterne repræsenterer et meget stort spænd mellem bedrifterne. Foderet er nemlig indkøbt og produceret på forskellige tidspunkter og derfor også til meget forskellige priser.
Den bedste fodringsøkonomi opnås ved fodring med fuldfoder, der giver 30 øre mere i restbeløb per kalv per foderdag i forhold til fodring med kraftfoder og korn.
Krydsninger trækker op
Krydsninger mellem malkekvæg og kødkvæg fylder mere i slagtekalveproducenternes stalde, og opgørelsen viser, at indtjeningen i stiger i takt med antallet af krydsningskalve.
Besætninger med flere end 40 procent krydsningskalve fik således én krone mere i restbeløb per kalv per foderdag sammenlignet med besætninger med færre end 25 procent krydsningskalve. Det er en højere formklasse, højere nettotilvækst og højere foderudnyttelse, som giver krydsningskalvene fordele.
Besætninger i top
Opgørelsen ser også nærmere på de fem og ti bedste målt på restbeløbet. I disse grupper er restbeløbet cirka tre kroner højere per kalv per foderdag i forhold til gennemsnittet. Det skyldes en bedre afregning af kalvene ved slagtning samt lavere foderomkostninger. Dødeligheden er også lavere i disse besætninger, og det samme gælder diverse omkostninger. Udgifter til dyrlæge og medicin er dog på niveau med gennemsnittet.
Relaterede artikler
Kommentarer